Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gerstenberg, Heinrich Wilhelm, 1737-1823, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kæmpehøje i Skoven, som satte ham i Skjaldestemning. Digtet
har ikke stor poetisk Betydning, men G. blev derved den første
tyske «Barde», og af ham er Klopstock først bleven paavirket i
denne Retning. «Ariadne» er en tragisk Kantate, som i sin Tid
jævnlig blev opført til Musik af forskjellige, og var det første tyske
Melodrama. Af en Piece fra 1770, hvori G. kritiserer det italienske
Syngespil, samt af Breve fremgaar, at han tænkte paa at skabe et
sammenarbejdet Hele af Text og Musik, ja, at han endog tænkte
sig Muligheden af en Programmusik uden Ord. Tragedien «Ugolino»
er et sært Virtuosnummer, et Kunststykke snarere end et
Kunstværk; det mangler den tragiske Skyld, den rette tragiske
Spænding og en egentlig tragisk Løsning; det er med ét Ord kun
pinligt; ikke desto mindre blev det spillet med stor Succes i Berlin
i 1769. Af de omtalte holstenske Litteraturbreve skrev G. det
meste selv, skjønt han gjærne vilde give det Udseende af, at han
havde en Masse Medarbejdere paa forskjellige Steder; iblandt
Medarbejderne vare Etatsraad C.Fleischer og Overkrigskommissær P. Kleen,
sammen med hvilke han i 1765 udgav den sorøske «Samling
af Skrifter til de skjønne Videnskabers og det danske Sprogs
Opkomst». Det betydeligste Bidrag i Litteraturbrevene er G.s egne
Betragtninger over Shakspeare, hvortil der oprindelig var knyttet
en meget nedsættende Bedømmelse af Wielands Shakspeare-Oversættelse,
som fremkaldte en fleraarig litterær Fejde imellem de to
Digtere. I Aarene 1768-70 skrev G. Recensioner til «Neue Zeitung»
i Hamborg, hvis Redaktør ønskede at knytte ham fast til Bladet,
men et Tilbud om fast Ansættelse i den danske Statstjeneste trak
stærkere, og han blev i Kjøbenhavn. I 1769 blev W. Sekretær i tyske
Kancelli og 1770 Sekretær ved Gehejmekonferencen. Under Struensees
Ministerium udnævntes han i 1771 til Kommitteret i det tyske Kammer
under Finanskollegiet. Efter Struensees Fald, hvoraf han blev uberørt,
blev han Medlem af Kommercedeputationen og i 1773 Kommitteret og tysk
Sekretær i det paa ny organiserede Rentekammer og endelig i 1775
udnævnt til dansk Resident og Konsul i Lybek.
I denne Stilling kunde han godt have fundet det fornødne
Otium til litterære Sysler, hvis han blot var bleven frigjort for det
gamle økonomiske Tryk. Hans musikalske Anlæg og Tilbøjelighed,
hans udstrakte Omgang, som her forøgedes med Medlemmerne af
«Göttinger Hainbund», hans storartede Gjæstfrihed i Forbindelse
med de stedse stigende Krav, som 7 opvoxende Børn og en sygelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
