Print (PDF) - On this page / på denna sida - v. Gerstenberg, Heinrich Wilhelm, 1737-1823, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hustru nødvendigvis maatte stille, forøgede vistnok Gjælden fra Aar til andet. Indflydelsesrige Venner i Hovedstaden søgte endelig at hidføre en Grundforbedring i G.s Kaar ved i 1783 at skaffe ham Tilladelse til -- tvært imod al Skik og Brug -- at sælge sit Embede for 20000 Thlr. Dermed vilde G. have været ude over alle Vanskeligheder, hvis han havde faaet et andet Embede, men den yngre Bernstorff og Schimmelmann ansaa ham -- ikke uden Grund -- for upaalidelig i Pengesager og lidet energisk af Karakter; forgjæves søgte han et Amtmandsembede, forgjæves blev han i 1788 indstillet til Bibliothekar ved det store kgl. Bibliothek (sammen med Jac. Baden og D. G. Moldenhawer). G., som knap nok havde bjærget det halve af Salgssummen for sit Embede, blev nu en urolig Projektmager, som forsøgte snart det ene og snart det andet, uden at gjennemføre noget. Da hans Kone var død i Eutin 1785, hvor han foreløbig var flyttet hen, tænkte han endog paa at bringe sine Affærer paa Fode ved et rigt Parti, men ogsaa dette glippede. Her i Eutin kom han imidlertid til at omgaas meget med Digteren Voss, som var Rektor her, og som ved sin roligere og mere energiske Naturs Indflydelse fik ham til at udarbejde sit sidste poetiske Udkast, det tragiske Melodrama «Minona od. die Angelsachsen» (Hamb. 1785), som han selv ansaa for sit bedste Skrift, men heller ikke her havde han Held med sig; det kolde, udvandede og langtrukne Produkt vandt aldrig Bifald. I Efteraaret 1786 flyttede G. til Altona og endelig, 3 Aar efter, kronedes hans uafladelige Ansøgninger og hans Venners Bestræbelser med Held; han blev i 1789 udnævnt til Justitsdirektør ved Lottoet. Her i Altona fandt han ogsaa i 1796 en anden Hustru, en anden Moder til sine Børn og en trofast Plejerske paa sine gamle Dage, nemlig Sophie Ste-mann, Datter af en holstensk Kjøbmand, der var bleven ruineret i England under Kolonialkrigen. Forbindelsen med denne ædle Kvinde skaffede ham en nogenlunde rolig og lykkelig Alderdom, medens hans usvækkede Syn og hans næsten ubegrænsede Frihed tillode ham at sysle med sine Yndlingsstudier; men digte vilde han ikke mere, og det var kun med Vanskelighed, at hans Ven Gähler fik ham til at udgive det bedste af sine Skrifter i 3 smaa Bind under Titel «Vermischte Schriften» (Altona 1815-16). Hvad han studerede, var Filosofi, især Metafysik; Læsningen af Kants Skrifter foryngede ham i den Grad, at han endog i Treserne tænkte paa at søge et filosofisk Professorat i Kiel. Sine filosofiske Skrifter har han for det meste selv tilintetgjort; der findes kun trykt nogle faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
