Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gisico, -1300-, Biskop - Gíslason, Konráð, 1808-91, nordisk Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav Midler til Lærerens og Disciplenes Underholdning. Af Stiftets
Præster gjorde han sig fortjent ved at give dem Ret til testamentarisk
Disposition over deres Gods. Paa Stiftets Slotte, Ørkel ved
Svendborg og Aalevad paa Laaland, opholdt han sig meget. Navnlig
synes det sidste at have været hans Yndlingssted. – Hans Dødsaar
kjendes ikke med Vished, men det er vistnok o. 1304.
Script. Rer. Dan. VII, 225 f.
Suhm, Hist. af Danm. X og XI.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. I, 276 ff.
Ny kirkehist. Saml. VI, 795 ff.
H. F. Rørdam.
Gíslason, Konráð, 1808-91, nordisk Filolog,
fødtes paa Gaarden Langamýri i Skagafjarðar Syssel 3. Juli 1808 af Forældrene
Gísli Konráðsson og Efimía Benediktsdatter. Faderen (f. 1787) var
Bonde, men en ganske mærkelig Mand, Avtodidakt, med indgaaende
Kjendskab til sin Fødeøs Litteratur og Personalhistorie – ogsaa
selv Digter –, bekjendt i vide Kredse for sine Kundskaber, saa
at han ad privat Vej sattes i Stand til den sidste Del af sit Liv
at leve for Forøgelsen og Ordningen af sine litterære Samlinger
(med Bolig paa Øen Flatey paa Vestlandet, hvor han i en Alder
af næsten 90 Aar døde 1877). Nogen Paavirkning fra dennes Side
spores dog mærkelig nok ikke hos Sønnen. Sin første Undervisning
fik K. G. af Moderen, hvortil senere kom nogen Vejledning
af en Slægtning, der var Præst; han udmærkede sig som Barn ved
en stærk Hukommelse og tidlig udviklet Forstand, med Forkjærlighed
for Regning som det eneste Fag, hvori han mente at finde nogen
Klarhed. Hans Bestilling var at vogte Faarene, og i et efterladt
avtobiografisk Udkast skildrer han stemningsfuldt det ensomme
Friluftsliv, han som Hyrdedreng levede under hele sin Opvæxt,
med Afsmag for Opholdet inden fire Vægge. I sit 18. Aar sendtes han
efter islandsk Skik paa Fiskeri til Sydlandet og kom her i Berøring
med daværende Overlærer H. Scheving paa Bessastaðir, der vakte
hans Interesse for Studeringer, og ved hvis Hjælp han blev optagen
i den derværende lærde Skole. 1831 dimitteredes han til Kjøbenhavns
Universitet, hvor han ved Adgangsexamen ikke naaede Udmærkelse,
en Skuffelse, der efter hans eget Sigende for en Tid
forvandlede hans Iver for Studeringerne til Ligegyldighed. Som
Brødstudium havde han valgt Retsvidenskab, drev ved Siden af mange
Haande anden Læsning, men samlede sig dog efterhaanden om
Studiet af oldnordisk Sprog og Litteratur, hvorom hans Udnævnelse
til Arnamagnæansk Stipendiar 1839 afgiver Vidnesbyrd. Det var
ogsaa videnskabelige Hensyn, som bragte ham til 1846 at opgive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
