Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gíslason, Konráð, 1808-91, nordisk Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en allerede erholdt Udnævnelse til Adjunkt ved den til Reykjavik
flyttede Latinskole. 1848 udnævntes han til extraordinær Docent
samt Lektor i de oldnordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet
og blev s. A. Medlem af den Arnamagnæanske Kommission; efter
1853 at have faaet Professortitelen ansattes han 1862 som Professor
ordinarius i de nordiske Sprog, fra hvilket Embede han 1886 tog
Afsked. 1853 var han bleven Medlem af det danske Videnskabernes
Selskab; ved Lunds Universitets anden Sekularfest, 1868, udnævntes
han til Æresdoktor i Filosofi, og fra 1865 var han Sekretær i det
kgl. nordiske Oldskriftselskabs Oldskriftafdeling. Som kongevalgt
Medlem for Island deltog han i den grundlovgivende Rigsforsamling
1848-49. 1855 havde han ægtet Karen Sophie Bøhm, f. Pedersen
(d. 1877). Dette Ægteskab var barnløst, og ved sin Død, 4. Jan.
1891, havde han, der uagtet tidligere Aars trykkende økonomiske
Forhold efterlod sig en Kapital paa o. 16000 Kr., til Universalarving
indsat tden Arnamagnæanske Stiftelse, dog med Tillæg af
visse Bestemmelser, navnlig til Sikring af en aandssvag, adopteret
Stifsøns Underhold.
Som Medudgiver af det 1835 stiftede islandske Aarsskrift
«Fjölnir» fremtraadte K. G. første Gang for Offentligheden. I
dette med ungdommelig Begejstring ledede Organ, hvis Opgave
var at vække den islandske Befolkning ved at bringe den under
Paavirkning af den nye Tids Aandsliv, saaledes som dette andensteds
i Evropa havde fundet Udtryk i Poesi, Politik og nationale
Bevægelser, har han, foruden forskjellige velskrevne Oversættelser
og Bearbejdelser, navnlig offentliggjort flere Artikler om nyislandsk
Retskrivning, i hvilke han under Paavirkning af Rask og Grimm
kæmper for radikalt at omforme denne efter den gjældende Udtale,
uden dog at kunne trænge igjennem med de foreslaaede og af
Tidsskriftet for en Tid delvis antagne Regler. K. G.s første større
videnskabelige – ligeledes paa Islandsk skrevne – Arbejde er
hans 1846 udgivne «Um frum-parta íslenzkrar túngu í fornöld» (Om
Grundbestanddelene af det islandske Sprog i Oldtiden), en oldislandsk
Lydlære, grundet paa de ældste og bedste Haandskrifter, af hvilke
der meddeles righoldige Prøver, aftrykte med Bibeholdelse af
Oldskrifternes talrige Forkortelsestegn, ja endog saa vidt muligt med
de samme Bogstavformer – en Udgivelsesmaade, hvortil han lejlighedsvis
med Forkjærlighed vender tilbage. Bogen, der afgiver et
betegnende Vidnesbyrd om Forfatterens overordentlige Grundighed
og uovertrufne Nøjagtighed i Materialets Indsamling og Opstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
