- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
28

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gíslason, Magnus, 1704-66, Amtmand - Gíslason, Ólafur, 1692-1753, Biskop - Giø-, s. Gjø- - Gjedde, jvfr. Gedde - Gjedde, Brostrup, 1628-68, Overberghauptmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for ved Statshjælp paa kunstig Vis at ophjælpe de islandske Næringsveje.

Æfi og minning . . Magnusar Gislasonar, Kph. 1778.
J. Espolin, Íslands árbækur. Safn til sögu Islands II, 151 ff.

Kr. Kaalund.


Gíslason, Ólafur, 1692-1753, Biskop,
Søn af Bonden Gísli Ólafsson i Ytri Njarðvik i Gullbringu Syssel, er sandsynligvis født
17. Febr. 1692. Efter at have gjennemgaaet Skalholt Latinskole
var han adskillige Aar Domkirkepræst (*c: biskoppelig Kapellan) ved
den derværende Kathedralkirke, blev Herredsprovst og beholdt
samme Værdighed, da han forflyttedes til det anselige Kald Oddi
i Rangárvalla Syssel. Da Bispestolen i Skalholt 1743 var bleven
ledig, udpegedes han af den daværende Kirkevisitator, den senere
Biskop L. Harboe, som Kandidat til denne, uagtet han ingen
Universitetsuddannelse havde faaet. Kun modstræbende fulgte han
Kaldelsen, men udnævntes dog 1747 til Biskop, hvilket Embede han
indehavde til sin Død, 2. Jan. 1753. O. G., der var en
retsindig og velvillig Mand, men temmelig ubetydelig og ogsaa i
legemlig Henseende uanselig, synes at have manglet Evne til at
gjøre sig gjældende og var i sin Embedstid kun lidet fremtrædende.
Hans Kjendskab til den biskoppelige Forretningsgang og hans Anlæg for
Lægekunsten fremhæves.

J. Lorck, Beyträge zu der neuesten Kirchengeschichte in den dän. Reichen I, 629 ff.
        (sml. Ny kgl. Sml., 4to, 1844).
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 265 f.
P. Pétursson, Hist. eccles. Island. S. 472 ff.
Espolin, Íslands árbækur.

Kr. Kaalund.
s. Gjø-.">

Giø-, s. Gjø-.


Gjedde, jvfr. Gedde.


Gjedde, Brostrup, 1628-68, Overberghauptmand,
Søn af den ndfr. nævnte Ove G., blev født 2. Febr. 1628. Han studerede
1646 i Leiden, blev s. A. Hofjunker og var 1649 i Corfits Ulfeldts
Følge paa hans Gesandtskabsrejse til Holland. Imidlertid havde
hans Fader bestemt ham til Studier af Bjærgværksvæsenet; han
uddannede sig 1651 ved Rejser til Sachsen og Bøhmen, og da
han kom hjem, blev han 1652 sendt til Norge som Kommissarius
for at undersøge Bjærgværkernes Tilstand. 1653 fulgte hans
Udnævnelse til Overberghauptmand, og 1654 oprettedes der paa hans
Forslag et Bergamt, for hvilket han blev Præsident; 2 Aar efter
overdroge Participanterne i Kongsberg Sølvværk ham Bestyrelsen af
Værket, og det var paa hans Forslag, at de senere, 1661, afstode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free