Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og
Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid
ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i
Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov.,
da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit
sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge
Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et
venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder
Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes
Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet
og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde
indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende
Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af
Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende
Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev
ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa
Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men
uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes
Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet
«St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet
reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed
sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag
tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og
forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke
at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til
nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren
1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og
beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre
Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et
Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han
havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland,
som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster
i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650
mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere
norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog
han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var
i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa
Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev
ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal
paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits
Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse
ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested
styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der
gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den
nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies»
Stranding, og at han skulde betale 70000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
