Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjellerup, Karl Adolph, f. 1857, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
litterære Forsøg, hvormed han i Studentertiden syslede, prægedes
af denne Forkjærlighed. Derimod var han oprindelig lidet tiltalt
af den nyere dansk-norske Digterskole, der stødte hans akademiske
Smag.
Hans Studier førte ham imidlertid bort fra Kristendommen.
Af Naturen var han ikke religiøs, og de engelske og tyske Digtere
i Forbindelse med Tübinger-Skolens Bibelkritik paavirkede hans
Følelse og Tanke i fritænkersk Retning. Dette Omslag medførte
ogsaa, at han kom til at betragte den af Georg Brandes vakte
litterære Bevægelse med andre Øjne. Dens franske Præg stødte
ham ikke mere; han «gik med Ungdommens Absoluthed over Stag».
I Sommeren 1878 afsluttede han sine Universitetsstudier med at tage
theologisk Embedsexamen. Men hans Ærgjerrighed stod nu til at
vinde Navn som Digter. Han havde tidligere i «Nær og fjærn»
skrevet nogle Satirer mod Henrik Scharling. Et Par Dage efter, at
han var færdig med sin Examen, begyndte han paa en Novelle, «En
Idealist», der udkom s. A. under Psevdonymet «Epigonos». Aaret
efter udgav han under Navn Fortællingen «Det unge Danmark».
De to Bøger ere ikke synderligt værd. De vidne om, at Forfatteren
er meget belæst eller rettere forlæst – den første er stærkt smittet
af Heine –, men hverken om rig Erfaring eller medfødt Kunstnergave.
Bøgerne gjorde desuagtet en Del Opsigt ved deres hidsige
Fritænkeri og bevirkede, at Forfatterens Navn bed sig fast. Hans
Fritænkeri løb hyppigst ud i Angreb paa Theologien; det var, som
han skulde have sine theologiske Læreaar svedt ud; han viste sig
stadig som den krængede Theolog. Saaledes ogsaa i «Antigonos»
(1880), en Fortælling fra det 2. Aarhundrede efter Chr., der bunder i
Bibelkritik, og i Digtsamlingen «Rødtjørn» (1881). I denne findes der
ved Siden af Angreb paa Theologien tillige Forsøg paa at sætte
Darwinismen paa Vers med en anspændt Muskel- og Blodbegejstring,
der ikke klæder Forfatteren. Disse evolutionistiske Digte vare et
Udslag af hans samtidige Studier i engelsk Filosofi og Biologi. Han
var i Efteraaret 1878 traadt i Forbindelse med Dr., siden Professor,
H. Høffding (hvis Moder er G.s Faster) og var under hans Vejledning
begyndt paa disse Studier. De gave en mere værdifuld Frugt
i Afhandlingen «Arvelighed og Moral», der i Foraaret 1881 fik
Universitetets Guldmedaille. Han havde forbavsende hurtig sat sig ind
i det store Materiale, hvorpaa Bogen er bygget, og gjengav Stoffet
meget klart. Afhandlingen udkom samme Efteraar, udvidet og
omarbejdet, i enkelte Punkter saa stærkt, at hans Venner fraraadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
