Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjellerup, Karl Adolph, f. 1857, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham at betegne den trykte Bog som prisbelønnet af Universitetet,
hvad han ikke des mindre gjorde. Flere af Tilføjelserne (især nogle
Udtalelser om Selvmord) vakte Forargelse og gave Anledning til en
kultusministeriel Skrivelse af 3. Nov. 1881, der bestemte, at
prisbelønnede Afhandlinger fremtidig skulde opbevares i Universitetets
Arkiv, for at man kunde «kontrollere eventuelle Misbrug i lignende
Retning». G.s Forlægger lod derhos Betegnelsen paa Titelbladet
overklistre. – I Sammenhæng med G.s Studier i engelsk Filosofi
kan nævnes hans Digt ved Darwins Død («Aander og Tider», 1882).
– Samme Aar udgav han en større Roman, «Germanernes Lærling»,
hvori han delvis har villet skildre sin egen Udvikling. Han er her
skredet betydelig frem som Fortæller; han lærte i denne Tid
adskilligt af moderne franske Prosaister som Flaubert og Brødrene
Goncourt. Bogen er G.s endelige Opgjør med Theologien. En
lovlig nærgaaende Skildring af en theologisk Professor og et saarende
Citat voldte, at Bogen vakte en hel Del Anstød, der bl. a. viste
sig i, at Stipendiebestyrelsen en kort Tid beslaglagde Regensens
Exemplar af Bogen og siden forbød, at det blev indlemmet i
Bibliotheket.
G. havde hidtil været det litterære Venstres enfant terrible.
Hans udæskende Voldsomhed, hans begejstrede Hylding af Georg
Brandes («vor Helligaands Ridder, vor St. Georg!» i «Rødtjørn»),
hans hidsige Hug til Theologien havde givet ham Ry som en af
de rødeste af de røde. Det var imidlertid kun ved at forstrække
en enkelt Side af sit Væsen, han var kommen til at staa
saa yderlig. Han var i sit Hjærte hverken politisk eller social
radikal. Hans Reaktion mod Theologien drev ham til at være yderliggaaende
ogsaa i disse Retninger, men da denne Reaktion var kogt ud, gled
han efterhaanden tilbage i sit naturlige Leje. I hans to næste
Bøger, «Romulus» og «G-Dur» (begge fra 1883), er der intet, som
kan forarge. De bleve da ogsaa modtagne med noget af den
Glæde, som følger den omvendte Synder. De to Bøger ere helt
eller delvis skrevne under en Rejse, han s. A. foretog gjennem
Tyskland, Schweits, Grækenland og Rusland og siden skildrede i
«En klassisk Maaned» (1884) og «Vandreaaret» (1885). Det er
forstaaeligt, at han ved under denne Rejse at faa de hjemlige Forhold
paa Afstand kunde komme til Klarhed over sig selv og maatte føle
sig fremmed mellem sine Partifæller, da han atter kom hjem. Den
Gang var tilmed det litterære Venstre i Opløsning. Drachmann
foretog sin Svingning med «Ostende-Brügge», og det litterære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
