- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
54

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giødwad, Jens Finsteen, 1811-91, Journalist - Gjøe, Absalon, 1539-1602, Rigsraad - Gjøe, Albert, -1558

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom han til det sidste daglig. Den store Skikkelse med de svære
Ansigtstræk og de udslukkede Øjne gjorde et ejendommeligt
Indtryk, og dette forstærkedes ved hans Dragt, der ufravigelig og til
enhver Tid af Dagen var sort Kjole og hvidt Halstørklæde. De
herskende Karaktertræk hos G. vare en usvigelig Hæderlighed,
Uegennyttighed, Beskedenhed, fast Vilje, men ogsaa en vis
Ubevægelighed og Stædighed, der ikke let kunde tilegne sig en fremmed
Tankegang. Han døde, næsten 80 Aar gammel, 11. Maj 1891.

Illustr. Tid. 31. Maj 1891.
J. Michaelsen, Fra min Samtid S. 46 f.
Kal. Danmark f. 1892.

C. St. A. Bille.


<b>Gjøe[1], Absalon,</b> 1539-1602, Rigsraad,
hørte til en mindre fremtrædende Sidelinje af sin bekjendte Slægt og var Søn af
Anders G. til Kjærstrup, Kjelstrup og Galmindrup og Karen Valkendorf.
Forældrene kunde efterlade hver af deres 3 Sønner en Hovedgaard,
og A. G. fik for sin Part Kjelstrup, en nu længst forsvunden
Hovedgaard paa Laaland. Ellers vides der paafaldende lidt om
hans Ungdom. Ved 1566 var han Hofjunker, og 1579 forlenedes
han med Dalum Kloster, som han beholdt til sin Død. 1582
optoges han med 12 andre Adelsmænd i Rigens Raad. Han maa
altsaa have nydt megen Anseelse hos sin Samtid, men for øvrigt
synes han heller ikke i Raadet at have spillet nogen fremtrædende
Rolle. 1582 sendtes han og hans senere Svigersøn Breide Rantzau
som Kongens Stedfortrædere til en hertugelig Fadderstads paa
Sønderborg, og 1585 var han i Norge at sidde Retterting. Han
var ogsaa en af de Rigsraader, som 1590 ledsagede Hertuginde
Elisabeth til Brunsvig, ligesom han nogle Gange ledsagede den unge
Konge til Hertugdømmerne. I 1594 fik han Befaling til midlertidig
at tage Sæde i Regeringsraadet. A. G. døde 15. April 1602 paa
Dalum og blev overlevet af sin Hustru, Anne Hansdatter Lindenov,
der havde tilført ham Hovedgaardene Rørbæk i Jylland og Løjtved
i Fyn. Deres 3 Børn døde før Forældrene.

Thiset.


Gjøe, Albert, –1558,
en Søn af nedennævnte Hr. Mogens G. (d. 1544) og hans 1. Frue, var 1531 Hofsinde,
deltog siden i Slaget ved Svendstrup, hvor han blev saaret og fangen, men kom
løs ved Aalborgs Indtagelse. Da var han alt, siden 1532, trolovet
med den den Gang 10aarige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der
var en af Arvingerne til betydeligt Jordegods i Norge. Paa


[1] I det 16. Aarhundrede og tidligere stavedes Navnet som oftest Gøye.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free