Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Birgitte, o. 1511-1574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længer beherskedes af sin Hustru, og hendes øvrige Slægtninger
lode hende imidlertid i Ro, og Jesper Daa trængte ikke heller paa
for at faa en Afgjørelse. Medens den truende Sky saaledes stadig
hang hende over Hovedet, gik Aarene hen, indtil endelig Christian III,
i hvis Reces af 1539 det var blevet forbudt at trolove nogen adelig
Jomfru bort i hendes umyndige Aar, tog sig af hende. Paa hans
Befaling underkastedes Sagen en Undersøgelse af Universitetets
Professorer og samtlige Biskopper, og deres Erklæring (1540) gik
ud paa at frakjende Forholdet Gyldighed.
Efter Stifmoderens Død var B. G., der tidlig sluttede sig til den
lutherske Lære, kommen i Huset hos sin ældre Søster Sophie, gift
med Mogens Bille til Svanholm (s. II, 237), hvilken Søster hun 1537
fulgte til Stettin, da hun der forgjæves søgte Lægehjælp for sin Helsot.
Hun var nu en Tid hos Søsteren Elline (s. ndfr.) og dennes Mand,
Mourits Olsen Krognos, og kom derefter i Dronning Dorotheas
Jomfrukammer, som hun forlod, da hun endelig fik sit eget Hjem.
16. Nov. 1544 blev hun nemlig gift med den lidt yngre Herluf
Trolle, hvem hun sandsynligvis havde lært at kjende ved Hove.
I henved 21 Aar varede dette Ægteskab, lykkelige Aar, hvori
Hjærterne sikkert knyttedes tættere og tættere sammen, thi at disse
to Mennesker, ædle, trofaste Naturer, med deres dybe religiøse
Trang, deres store Hjælpsomhed over for de fortrykte i Samfundet,
deres stærke Fædrelandskjærlighed og deres ideelle Interesser levede
et lykkeligt Samliv, turde være hævet over enhver Tvivl. Ét Skaar
havde Lykken dog: Ægteskabet var barnløst. Allerede 1549 søgte
de derfor at sikre den længstlevende af dem i økonomisk
Henseende for det Tilfælde, at de ingen Børn fik, i det han i saa
Fald skulde beholde en Del af hendes Jordegods og hun alt hans.
Ligesom dette viser, at hun var den rigeste af de to, saaledes tør man
vistnok anse Foranstaltningen for udsprungen fra hende og i den
se et Vidnesbyrd om hendes kjærlige Omhu for Husbonden. Senere
(1562) udstedte Herluf Trolle et Brev om, at hans Hustru, hvis hun
overlevede ham, skulde beholde forlods for sig og sine Arvinger
alle sine Klæder, Smykker, Husgjenstande, sit Kvæg samt
Bygningerne paa sine Gaarde.
Det var en rig Hustru, som den temmelig tarvelig stillede
Herluf Trolle havde faaet. Det Pantebrev paa Ring Kloster, som
hendes Fader havde haft, overførtes allerede nogle Maaneder
forinden Brylluppet til Herluf Trolle paa hans Bruds Vegne, og hun
bragte ham desuden Græsegaard i Nordsjælland med meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
