- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Henning, 1538-1617 - Gjøe, Henrik, 1562-1611

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de største Krænkelser af sine mange Kreditorer baade i Ind- og
Udland. Han maatte efterhaanden afhænde det meste ikke blot af
sit eget Jordegods, men ogsaa af Elline Godovs, hvem han først
ægtede o. 1527. Dette Aar havde han saaledes solgt Gisselfeld og
alt sit Fædrenegods i Danmark til Johan Oxe; men da Panthaverne
gjorde Indsigelse herimod, havde han den Krænkelse, at en
Rigsraadsdom af 14. April 1532 erklærede hans Kontrakt med Johan Oxe
for ugyldig. Alligevel udstedte H. G. 29. Juli s. A. en ny
Bekræftelse paa Salget til Johan Oxe, da han ikke ogsaa vilde skilles fra
sin Ære. Endelig ordnet blev Sagen dog først mange Aar efter
H. G.s Død, der indtraf i Vordingborg 3. Maj 1533. Han bortreves
endnu i sine bedste Aar, men synes at have været baade legemlig
og sjælelig nedbrudt af sine mange Krænkelser. Hans Enke og
hans 3 smaa efterladte Børn gik til sidst fra Arv og Gjæld efter
ham og levede i fortrykte Kaar. Hans Mangel paa praktisk Greb
paa Pengesager og en Svaghed i Karakteren, der maaske undertiden
bragte ham i Afhængighed af andre, have vel Del i hans
uheldige Stilling; men glemmes bør det dog ikke, at denne for
største Delen hidrørte fra hans ridderlige Troskab mod Christian II,
der vedvarede, indtil denne selv lod ham i Stikken.

Allen, Breve og Aktstykker t. Chr. II’s og Fred. I’s Hist. I, 260 ff. 321 ff.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV, 2, 13 ff. 171 ff.
Rasmussen, Gisselfeld S. 38 ff.
Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 33 ff. 138 ff.

A. Heise.


Gjøe, Henrik, 1562-1611,
var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1573) til Skjørringe, hvilken Gaard H. G.
arvede, men 1604 mageskiftede til Kronen mod Tureby paa Sjælland; hans efterladte
Jordegods ansloges 1625 til 2300 Tdr. Hartkorn. H. G., der blev
født 16. Juni 1562 paa Nyborg Slot, gik i Herlufsholms Skole og
blev 1579 immatrikuleret ved Universitetet i Rostock; siden fulgte
han med Steen Maltesen Sehested til Nederlandene og tjente der 3
Aar i Krigen. Skjønt han ikke vides at have tjent ved Hove og
heller ikke havde nogen Forlening, blev han dog tilsagt 1590 at
følge Frøken Elisabeth til Brunsvig. 1611 blev han indkaldt til
personlig Tjeneste under den sjællandske Fane i Anledning af den
udbrudte Krig med Sverige, men kom syg tilbage og døde allerede
28. Sept. s. A. i Kjøbenhavn. Han ægtede 13. Avg. 1598 Birgitte
Brahe (f. 18. Sept. 1576 d. 9. Sept. 1619), Datter af Rigsraad Axel B.
til Elved; hun fødte ham 10 Børn, deriblandt de her omtalte Sønner
Falk og Otte G.

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free