Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Marcus, 1635-98, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark, og Kongen maa, hvad der end kan have været at
sige paa G.s Færd i Frankrig, dog have været tilfreds med ham,
eftersom han allerede det følgende Aar afsendte ham i et
overordentligt Ærende til Hoffet i Paris.
Fra nu af havde G. i en lang Aarrække den ene Gesandtskabspost
efter den anden. 1669 sendtes han som Envoyé extraordinaire
til Haag for at gjenoprette den gode Forstaaelse mellem Danmark
og Generalstaterne; han synes dog ikke ret at være falden i
Hollændernes Smag, der ønskede en Gesandt, som var «wat soeter
van humeur». Imidlertid varetog han denne Post i o. 3 Aar og
overtog derpaa 1672 Embedet som Envoyé i London, hvor han
vistnok levede sig mere ind i Forholdene, end det lykkedes ham i
Haag; han søgte sig endog en Hustru blandt den engelske Adel,
i det han 1676 ægtede Elisabeth Mary Thampson (f. 25. Marts 1655).
Efter et 6aarigt Ophold i London blev G. 1678 sendt som Ambassadør
til Spanien, efter at han først under et Ophold i Danmark var
bleven Etats- og Justitsraad. Fra Madrid hjemkaldtes han 1682 og
belønnedes Aaret efter med Udnævnelse til Gehejmeraad og 1684 med
Danebrogsordenen. End videre overdrog Kongen 1685 G.
Æreshvervet som Skoleherre paa Herlufsholm, en halv offentlig Post,
hvorpaa han som eneste Mand af Gjøernes Slægt med Føje kunde gjøre
Fordring.
Aarene 1683-86 tilbragte G. formodentlig dels i Kjøbenhavn,
hvor han ejede en Gaard paa Kjøbmagergade, dels paa sin Gaard
Hvidkilde. Som Justitsraad havde han Sæde i Højesteret, og da
han som Gehejmeraad oppebar Løn, maa han i det mindste til
Tider have haft Sæde i Kongens Raad. Et Par rejsende, som 1685
traf ham paa Hvedholm, omtale, at han bar sin Lykkes Omskiftelse
med største Taalmodighed. Hvad dette sigter til, vides ikke. At
G. paa dette Tidspunkt skulde være falden i Unaade, ses ikke;
han var en fortrolig Ven af Storkansleren Ahlefeldt, der vel kunde
holde sin Haand over ham. Da Ahlefeldt imidlertid Aaret efter
laa paa sit Dødsleje, blev G. af Kanslerens Uvenner fjærnet tillige
med flere af hans Tilhængere. Der var først Tale om at sende
ham som Gesandt til Wien, men i Steden for blev han udnævnt
til Stiftsbefalingsmand over Laaland og Falster. Netop samme Dag,
som hans Bestalling er udfærdiget, 15. Maj 1686, mistede G. sin
Hustru, med hvem han havde levet i et lykkeligt, men barnløst
Ægteskab; hun havde trofast ledsaget ham paa hans mange
besværlige Rejser. Umiddelbart fra Ligfærden i Sorø tog G. ud til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
