- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
74

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Marcus, 1635-98, Gehejmeraad - Gjøe, Mette, 1599-1664

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

styrede Akademiet i de 3 Aar, han var Overhofmester; en Aftagen
i Akademiets Frekvens er ogsaa kjendelig efter hans Død.

Et Liv fuldt af lange og besværlige Rejser havde svækket G.s
Helbred, og han følte Kræfterne svinde; endnu i Juni 1697 kunde
han dog holde Ligtale over sin Ungdomsven Niels Juel, om han
end flere Gange nær var besvimet i det lumre Sørgehus; 2 Maaneder
før sin Død kunde han endnu i Højesteret votere i den thistedske
Besættelsessag, i hvilken han mærkelig nok stemte for Præsten Ole
Bjørns Frifindelse (s. II, 366). Snart efter tog hans Svaghed
Overhaand, og 28. April 1698 hensov han rolig. Først i Okt. blev hans
Lig ført til Herlufsholm og bisat med en Pragt, der søger sin Lige;
det Monument, hans Enke satte ham i Kirken, er et af de
kostbareste i Danmark. Paa hans Kiste blev Gjøe-Slægtens Skjold
nedlagt, da han var dens sidste Mand; med sin 2. Hustru (d. 14. Nov.
1717) havde han nemlig kun Døtre. At dette har været ham en
bitter Sorg, er utvivlsomt; stolt af sin Æt maatte han med Vemod
se dens ældgamle Navn svinde af Historien. Som Bærer af dette Navn,
et af den gamle Adels bedste, ansaa han sig for selvskreven
til høje Embeder, hvortil da ogsaa hans Evner og Dannelse kunde
berettige ham; men satte han en Ære i at føre sit gamle Navn,
satte han en ikke mindre Ære i at vise sig Navnet værdig. Han
var pligtopfyldende og fuld af Iver for sin Gjerning; men hans
Egenraadighed og stolte Selvtillid gjorde det næppe altid let at
tjene under ham, og han er ikke undgaaet Beskyldningen for
Uretfærdighed mod sine undergivne, af hvilke han med Strænghed
fordrede Pligtopfyldelse.

P. Jespersen, Ligprædiken ov. M. G.
Universitetsprogram.
Danske Herregaarde I: Hvidkilde; VI: Hvedholm.
Aarsber. fra Geheimearch. II og VI.
Becker, Saml. til Fred. III’s Hist. II.
Danske Mag. 3. R. I, 315 ff.

G. L. Wad.


Gjøe, Mette, 1599-1664,
Datter af ovfr. anførte Henrik G. (d. 1611), var født 27. Juni 1599; efter sine
Forældres Død blev hun tillige med alle sine Søskende optagen i Holger Rosenkrantz’ Hus
paa Rosenholm, hvor hun forblev, indtil Hjemmet ved hans Død
(1642) opløstes; hun stod ved hans Dødsleje i Kjøbenhavn.
Formodentlig har hun tilbragt Resten af sit Liv hos sine Søstre indtil
sin Død i Kjøbenhavn 17. Okt. 1664. Ligesom sin ovfr. nævnte
Søster Anne G. havde hun litterære Interesser, hvorom Haandskrifter
i Karen Brahes Bibliothek endnu bære Vidne; hun har Fortjenesten
af at have udgivet den 1. Part af Vedels Samling af Folkeviser (1657),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free