Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig
tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin
bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens
Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu
paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter
at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der
imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær,
truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa
Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg,
sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til
Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette
Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af
Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa
i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den
kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den
ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre,
indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev,
tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand
knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange
Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og
hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks
Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth,
nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først
efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8
Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg;
men dog synes han at have været blandt de Raader, der
holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt
Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag
kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig
paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig
har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg
har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i
Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene
sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s
Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare
Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte
vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie.
Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
