Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning
mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse
af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene
i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret,
i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for
Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz,
laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i
Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513)
oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han
da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold,
der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens
Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham
Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med
Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige
Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig
at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises
mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle
4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer
er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod
i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske
Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin
Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme,
der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø
og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup
i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her
samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en
katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham
var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong
Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste.
Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den
lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes
Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu
lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige
katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G.
derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen
til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne
til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde,
ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen
Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
