- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
83

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse
om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og
sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G.
ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg.
tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet
den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig
i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk
Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det
verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af
hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet
Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt
disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians
Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket
til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens
tysk-holstenske Omgivelser.

En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev
indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han
havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin
Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end
tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere
Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge
Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537.
I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang
28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle
Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». –
Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans
unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid
havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt
kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af
Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard
Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min
Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin
Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag
(5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter
Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven
i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død
(9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S.
til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec.
1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de
ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free