- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
84

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Mogens, -1544, Rigshofmester - Gjøe, Mogens, 1547-o. 1608, til Bremersvold - Gjøe, Mogens, -1615, til Gunderslevholm og Bollerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9
Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk.

Hofman, Dsk. Adelsmænd I.
Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.
Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff.
Elline Gjøes Jordebog.

A. Heise.


Gjøe, Mogens, 1547-o.1608, til Bremersvold,
en Broder til ovfr. nævnte Absalon G., fødtes 2. Febr. 1547 paa Kjærstrup (paa
Laaland), tjente 1572 som Hofjunker, havde 1577-79 Bornholm i
Forlening, 1581-84 Korsør og 1584-87 Gulland, men synes
derefter at have trukket sig tilbage til Privatlivet. Først skrev han sig
til Galmindrup (paa Laaland), men denne Gaard nedlagde han og
opførte i Steden Bremersvold, som han siden skrev sig til. I
Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Sin Hustru, Helvig Gjøe, en Datter
af ovfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) i dennes 2. Ægteskab, ægtede
han, efter at hun i o. 25 Aar havde siddet som Enke efter Otte
Gyldenstjerne (d. 1551). Aldersforskjellen mellem dem var saaledes
betydelig, og Forholdet mellem dem blev ikke heller det bedste;
1591, da Fru Helvig var Oldemoder, blev der Tale om at opløse
Ægteskabet paa Grund af hans forargelige Levned. Hun døde
3. April 1597 i Jylland, altsaa, som det synes, fjærnt fra Manden.
Deres Ægteskab var barnløst. At dømme efter den Mængde Retstrætter,
hvori han var indviklet, synes han at have været af en
stridbar Natur. Endnu 1608 levede han, men er sikkert død ved
denne Tid.

C. F. Bricka.


Gjøe, Mogens, –1615, til Gunderslevholm og Bollerup,
en Sønnesøn af ovfr. nævnte Mogens G. (d. 1544) og Broder til
ovennævnte Falk G. (d. 1594). 1566 sendtes han tillige med Broderen
Falk udenlands, og med en kort Afbrydelse vare de borte til 1573,
studerende især i Strasburg og Wittenberg; i Paris, som de ogsaa
besøgte, oplevede de Bartholomæusnattens Rædsler (1572), der hurtig
joge dem ud af Frankrig. Efter sin Farbroder Christoffer G. (s. ovfr.),
der havde taget sig af ham fra Barn af, arvede han 1584
Gunderslevholm i Sjælland, og i Skaane tilfaldt Bollerup ham. 1595
forlenedes han med Allehelgens Gods i Norge, 1601 med Tureby Len
(Faxe Herred) og 1604 med Sæbygaard (ogsaa i Sjælland), som han
beholdt til sin Død. Christian IV synes at have yndet ham; han
fulgte saaledes Kongen 1597 til Tyskland og 1598 til Norge, og fra
1604 til sin Død var han næsten uafbrudt kongl. Jægermester. Han
har faaet Tilnavnet «den lystige», men i Forbindelse med hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free