Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glad, Rasmus, 1526-82, Professor, Humanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færdig med et nyt Digterværk, en romersk Kejserkrønnike fra Julius
Cæsar til Diocletian («Romanorum Cæsares Italici»), hvori han
anstiller moralske Betragtninger over disse Herskeres Liv og Regering.
Værket er tilegnet Kejser Maximilian II, med hvis Tiaars-Privilegium
mod Eftertryk de fleste af R. G.s Værker ere udgivne.
I Kjøbenhavn var man imidlertid ikke tilfreds med Forfatterens
lange Udeblivelse, skjønt han ved sine Skrifter ærlig havde søgt
at udbrede sit Fædrelands Ære, og paa Forestillinger fra Universitetets
Side blev han derfor 11. Maj 1574 afskediget fra sit Embede
som theologisk Professor. Han var dog ikke derved falden i
Unaade hos Kongen; thi skjønt denne havde maattet give efter
for Forestillingerne om, at den studerende Ungdom forsømtes og
Universitetets Tarv tilsidesattes, forsørgede han dog Digteren med
ret anselige gejstlige Forleninger (et Kanonikat i Roskilde og et i
Oslo) og skjænkede ham en betydelig Pengesum for hans Hovedværk,
«Res Danicæ», der var tilegnet Kongen, for hvilken Sum
R. G. kjøbte sig en Gaard i Kjøbenhavn, hvor han siden boede,
naar han ikke om Sommeren gjorde Rejser om i Landet eller
opholdt sig i Rødovre Præstegaard, som han endnu var forlenet med,
og hvor en Kapellan besørgede Embedets Forretninger.
Sine sidste Aar tilbragte R. G. saaledes i et «otium cum dignitate»
i Omgang med lærde Venner og endnu sysselsat med litterære
Arbejder, skjønt han ikke udgav noget, efter at han var
kommen tilbage fra Udlandet. Hans Hovedarbejde fra disse Aar
er et historisk Skrift, foranlediget ved Festlighederne i Anledning
af Christian IV’s Fødsel og Daab, hvori han meddeler mange Træk
af Samtidens Liv og Færd. Skjønt dette Arbejde, som Forfatteren
efterlod i Haandskrift, tidligere er benyttet af enkelte Historikere,
er det dog først i vore Dage kommet for Lyset (i H. Rørdams
Histor. Kildeskrifter II). Aaret efter, at det var fuldendt, døde
R. G. 9. Nov. 1582 i Kjøbenhavn. – Han efterlod et berømt Navn
som en god latinsk Poet og en Mand af megen Lærdom og
Veltalenhed. Havde han skrevet alle sine Bøger i Prosa i Steden for
paa Vers, da havde han visselig gavnet Eftertiden mere, end
Tilfældet nu er, da man med Møje maa udsondre den historiske
Kjærne fra den ordrige, poetiske Indklædning. Det skal dog siges
til hans Ros, at han efter Evne søgte at udbrede sit Fædrelands
Ære og at gjøre dets Natur og Historie bekjendt baade hjemme
og ude.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 462 ff.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
