- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
103

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gleichen, Carl Heinrich Baron, 1735-1807, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bernstorff til at faa G. ind i dansk Tjeneste, thi vel kunde det ikke
ventes, at han strax skulde opnaa Gesandtskabsposten i Paris, men
dette kunde forhaabentlig ske med Tiden. Choiseul anbefalede da
G. saa varmt til Bernstorff og Moltke, at den danske Regering,
der trængte til Frankrigs Understøttelse, udnævnte G. til dansk
Gesandt i Madrid, hvor han forblev i 2 Aar (1760-62). I 1763
blev Gesandtskabsposten i Paris ledig, og da Choiseul udtalte Ønsket
om, at den blev besat med G., og den danske Regering havde
vigtige økonomiske og politiske Interesser at forhandle i Paris, som
vilde vinde ved at gjøres gjældende hos Choiseul ved hans fortrolige
Ven, blev G. udnævnt. Men Resultatet svarede ikke til Forventningerne,
thi vel opfyldte G. samvittighedsfuldt sin Pligt, men han
var bleven alt for fransk til at kunne omfatte de danske Interesser
med den Varme, som Bernstorff forlangte det, Modgangen havde
desuden ikke gjort Choiseul mindre fordringsfuld i sin Politik, og
endelig fjærnede de to Regeringers modstaaende Interesser dem
stadig mere fra hinanden. Lige saa nyttigt det kunde være, at den
danske Gesandt stod i intimt Forhold til Choiseul, saa længe denne
var vor Ven, lige saa farligt kunde det blive, naar han var
vor Modstander. Da dette sidste viste sig at være Tilfældet i
Spørgsmaalet om Forfatningsforholdene i Sverige, betænkte Bernstorff sig
ikke længere, men kaldte G. tilbage i Marts 1770. Denne
Afskedigelse formildedes vel noget ved, at han et Par Maaneder efter
udnævntes til dansk Gesandt i Neapel, men han kunde nu ikke
længere leve uden for Paris, og Choiseul kunde ikke undvære sin
Ven. G. stod derfor i Begreb med at træde over i fransk Tjeneste,
da denne Udsigt pludselig lukkedes for ham ved Choiseuls Afgang
i Dec. 1770. Nogle Maaneder senere inddrog Bernstorffs Efterfølger,
Grev v. d. Osten, Gesandtskabsposten i Neapel og tilbød G. i Steden
at gaa til Stuttgart, men dette var for meget for G., der begjærede
sin Afsked af dansk Tjeneste. 1768 havde han faaet det hvide Baand.

Hermed endte G.s diplomatiske Virksomhed, og han vendte
tilbage til Paris, der var blevet hans virkelige Fædreland. Han
vedblev at høre til den Choiseulske Families intimeste Venner og
var en stadig Gjæst paa Chanteloup, indtil Hertugens Død 1785
opløste denne Kreds. Hertuginden trak sig tilbage i Ensomhed,
og den snart efter udbrydende Revolution nødte G. til at vende
tilbage til Tyskland, hvor han døde 5. April 1807 i Regensburg.
Han var ikke gift, og med ham uddøde den yngre Linje af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free