- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
105

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gliemann, Johan Georg Theodor, 1793-1828, topografisk Forfatter - Glimager, Christoffer Sivendsen, s. Sivendsen - Glob, Anders, -1546, Prælat, kongl. Rentemester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Gliemann, Johan Georg Theodor, 1793-1828, topografisk Forfatter,
var født 12. Juni 1793 i Oldenborg, hvor hans Fader, Johan
Andreas G., var ansat i det hertugelige Generaldirektorat for
Fattigvæsenet; hans Moder, Anna Dorothea Elisabeth f. Carlsen, var fra
Eutin. Da hans Fader døde 1810, kom han til en Slægtning i
Kjøbenhavn, hvor han blev Student 1812, juridisk Kandidat 1816,
Volontær i Rentekammeret 1820, Fuldmægtig i det holsten-lauenborgske
Renteskriverkontor 1824. Han var gift med Frederikke
Cathrine f. Fiedler, Datter af C. F. F. til Basnæs, paa hvilken Gaard
G. døde 28. Juli 1828. Allerede som Barn fandt G. sin Glæde i
at tegne Kort, hvilken Evne han senere udviklede til stor Færdighed.
I sine Studenteraar gjorde han talrige Fodrejser omkring i
Kongeriget og erhvervede sig derved et ualmindeligt Kjendskab til
de forskjellige Egne og en Interesse for topografiske Studier, som
man ikke skulde have ventet af en Udlænding; han forfattede ogsaa
i disse Aar en geografisk Beskrivelse af den danske Stat, der dog
først udkom 1817. Aaret i Forvejen havde Professor O. C. Olufsen
opfordret ham til at udarbejde en udførligere Beskrivelse af Danmark,
der skulde afløse Pontoppidans «Atlas», og formaaede de 3
Grosserere Zeuthen, Erichsen og Ryberg til i 5 Aar at understøtte
G. med 1200 Rdl. aarlig til Rejser og Materialsamling. Snart viste
det sig dog umuligt i den bestemte Tid at fuldende det store Værk,
der vilde komme til at omfatte en Snes Bind, og af andre Grunde
bortfaldt Understøttelsen i det 4. Aar, men med kongl. Understøttelse
udkom dog et Bind, Kjøbenhavns Amt, 1821, hvorimod Fortsættelsen
standsede i de pengeknappe Tider. Heldigere gik det med G.s
Kort, af hvilke navnlig Amtskortene fik stor Udbredelse og først
afløstes af Mansas. Baade i sine Skrifter og paa sine Kort
udmærker G. sig ved Nøjagtighed og Paalidelighed, men Tiden var
endnu ikke moden til at frembringe en Danmarks Topografi, der
kunde tilfredsstille baade i topografisk, statistisk og historisk Henseende.

Erslew, Forf. Lex.

O. Nielsen.


Glimager, Christoffer Sivendsen, s. Sivendsen.


Glob, Anders, –1546, Prælat, kongl. Rentemester.
Denne Mand er et godt Exempel paa en Statstjener eller Embedsmand fra
den første Halvdel af det 16. Aarhundrede, en Mand, der uforstyrret
af politiske eller religiøse Sympathier til enhver Tid med Troskab
og Dygtighed tjente den Herre, der paa det givne Tidspunkt var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free