Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaeser, Franz Joseph, 1798-1861, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levede som Nodeafskriver (bl. a. for Beethoven),
maatte han i Begyndelsen, blottet for alle Midler,
møjsommelig erhverve sit tarvelige Underhold ved
Nodeafskrivning og Musikarrangementer, indtil han fra
Leopoldstädter-Theatret fik Bestilling paa Musikken
til et romantisk Skuespil i 3 Akter, «Bärenburgs
Sturz», som opførtes 22. Avg. 1817. Den Opmærksomhed,
som denne hans Komposition vakte, skaffede ham 1818
Pladsen som Vicekapelmester sammesteds, og allerede
Aaret efter blev han 1. Kapelmester ved et andet af
Wiens Folketheatre, Josephstädter-Theatret.
Da dette Theater var blevet ombygget og udvidet,
var til Indvielsesfesten 3. Okt. 1822 skrevet et
Festspil til en ældre Musik af Beethoven, hvortil
Mesteren havde komponeret en ny Ouverture («Die
Weihe des Hauses») og flere Musiknumre. Beethoven
dirigerede selv, men paa Grund af sin allerede
da vidt fremskredne Døvhed havde han forlangt at
have den unge Kapelmester, hvis dygtige Ledelse af
Prøverne han havde overværet, ved sin Side. Paa et
vanskeligt Sted, hvor Sangerne og Orkesteret vare ved
at komme fra hinanden, greb G. energisk ind og reddede
Situationen. Fra den Tid bestod der en venskabelig
Forbindelse mellem ham og den store Mester. I 1828
modtog G. Engagement ved Theatret «an der Wien»,
uden dog derfor ganske at skille sig fra sin Stilling
ved Josephstädter-Theatret, indtil han i 1830 forlod
Wien og drog til Berlin, hvor han var engageret som
Kapelmester ved Königsstädter-Theatret. 17. Juni
1829 havde han ægtet Josepha Maria Aloysia Catharina
Müller, Datter af Postembedsmand Johann Baptist
M. i Wien. Disse 13 Aars Virksomhed i Wien danner
det første Afsnit af G.s Komponistbane. Begavet med
stor Energi og lykkelig Opfindsomhed komponerede
han let og hurtig og forstod ret at træffe de glade
Wieneres Smag, som særlig yndede Trylleoperaer og
burleske Farcer. Som de af hans over 120 større og
mindre Stykker fra denne Periode, der have gjort mest
Lykke, kunne nævnes «Scüs, Mond und Pagat» (der i
et Tidsrum af 2 Aar oplevede mindst 73 Opførelser),
«Arsena» (over 40 Gange), «Staberl als Physiker»,
«Das Pfefferrösel», «Arsenius», «Die Krähwinkler in
der Residenz», «Der Bernstein-Ring» osv.
I Berlin, hvor der herskede en anden Smag, forlod
G. delvis sin tidligere Retning og lagde sig efter
en større Stil i Kompositionen. Hans Hovedværk,
Operaen «Des Adlers Horst» («Ørnens Rede»), opført
første Gang i Berlin 29. Okt. 1832, blev saa vel her,
hvor den oplevede talrige Opførelser, som paa mange
andre større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
