Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenstand-Goiske, Peder, 1704-69, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og blev Aaret efter tillige Lector theologiæ, indtil dette Embede
nedlagdes 1740. I denne sidste Egenskab paahvilede de aarlige
Skærtorsdagsprædikener ham; 11 af disse samlede han senere under
Titel: «Betragtning over vor Frelseres Jesu Christi Testamente og
Sakramente eller over Skærtorsdagstext» (1753; 2. Opl. 1762; de
udkom ogsaa i tysk Oversættelse). I Viborg kom han meget i
Stiftsprovst, Mag. Tychonius’ Hus og drog stor Nytte af hans rige
Bibliothek. 1735 havde han faaet Magistergraden, og 1742 erhvervede
han den theologiske Doktorgrad for en Afhandling om Treenigheden.
Efter den lange Skolevirksomhed blev han 1747 Stiftsprovst i Viborg.
Om hans Prædiken skriver Viborgs Kronikør, Degnen Thjørring:
«Han var langt bedre skikket til at være Skolelærer end til
Prædikeembedet, da han tilforn kun havde ringe Øvelse deri. Hertil
kom, at han ikke saa vel kunde udtrykke sig i det danske som i
fremmede Sprog. Dersom han skulde have prædiket paa Latin,
Græsk eller Hebraisk, havde det faldet ham let; men at prædike
paa Dansk faldt ham noget tvungent»; men Thjørring giver ham
derhos den største Ros for hans usminkede Gudsfrygt og kjærlige
Virken, hvorfor han var «særdeles højt æret og elsket af alle». Af
hans Prædikener i Viborg udkom senere (1766-69) «Betragtninger
over alle Søn- og hellige Dages Evangelier udi Prædikener», 4 Dele.
Men knap 2 Aar havde han været Stiftsprovst, da han i Maj 1749
kaldtes til at være Reuss’ Eftermand som theologisk Professor i
Kjøbenhavn.
R.-G.s Indtræden i det theologiske Fakultet var af stor Betydning.
Han pustede Liv i det hensygnende Studium, og de unge
flokkedes om hans Lærestol. Han er den, som her hjemme først
gjennemfører den Wolfske Filosofis Anvendelse paa Theologien.
Det var hans Overbevisning, at Kristentro og Fornuft ikke kunde
stride imod hinanden; Kristendommens Sandhed, paastod han, lod
sig bevise ved Fornuftens Slutninger; Fritænkeriet var kun en
vildfarende Fornuft; og naar Mennesker ikke vare troende, var det
kun, fordi de ikke brugte deres Fornuft. Ligesom Wolf selv mente
R.-G., at en saadan Lære maatte være en fortrinlig Støtte for
Religionen; men Resultatet blev, at denne religiøse Retning nødvendig
maatte bane Vejen for Rationalismen; og Fejlsynet er ikke mindst
dette, at R.-G. i Kristendommen kun ser en Lære. Denne
demonstrerende Methode forkyndtes ikke blot fra Kathedret for de
studerende, men han vilde ogsaa praktisere den i Folkets brede Lag
og paabegyndte i det Øjemed 1753 et Ugeskrift: «Billige Frie-Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
