Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringetøjet», som vækker Lyd i Retfærdighedens fjærne og dog
allesteds nærværende Rige, Overbevisning om, at «den hemmelige
Ret» altid vaager, fælder sin Dom og fuldbyrder den, naar Tid er.
Tidlig kan, som allerede sagt, denne Anskuelse spores i G.s
Forfatterskab, i hans senere Skrifter med al den Tydelighed, som
Tanken efter sin uhaandgribelige Natur overhovedet kan modtage; i
hans Skuespil «En Skavank» (opført 1867) er den næsten konkret
tilstede, i det den dramatiske Fremstillings Krav have tvunget den
til at iføre sig et synligt Legeme, og i det senere (1869) opførte
Drama «Rabbien og Ridderen», en Omarbejdelse af det tidligere
«Rabbi Eliezer», fornemmes ligeledes dens Nærværelse.
Om sin Stil siger G. etsteds, at eftersom den er det imellem
Linjerne liggende Udtryk af Personlighed, saa har den i Tidens
Løb maattet forme og forandre sig. I hans Livserindringer er den
bleven til Mystik, thi denne ejendommelige Biografi er mindre Historie
end «Historiens Filosofi», mindre Afsløring end Tilsløring, og
Fremstillingen er som Følge heraf rigere paa Forbehold, Antydninger og
psykologiske Vink end paa klar Redegjørelse; Stoffet er stillet bag
hensigtsfuldt ordnede Betragtninger fra en senere Tid, saa det næsten
skjules af dem og, hvor det kan fremdrages, maa bruges og forstaas
cum grano salis. Erindringerne ere et med den sarteste
Omhu ordnet Kunstværk, alt andet end en jævn og naturlig Meddelelse.
G. blev 1848 gift med Johanne Marie Sonne, men Ægteskabet
hævedes nogen Tid efter. 1875 fik han Titel af Professor. Han
nød Statsunderstøttelse som Forfatter. Efter et kort Sygeleje døde
han 15. Avg. 1887.
Goldschmidt, Livs Erindringer og Resultater I-II, 1877.
Kierkegaards Bladartikler, udg. af R. Nielsen.
Af S. Kierkegaards efterladte Papirer II.
O. Borchsenius, Fra Fyrrerne II.
P. Hansen, Illustr. dansk Lit. Hist.
Kal. Danmark f. 1888.
Erslew, Forf. Lex.
P. Hansen.
– Skjønt den journalistiske Side spiller en saa stor Rolle i
M. Goldschmidts hele Forfatterskab og vel var den, som først
skaffede ham Navnkundighed, var hos ham Politikeren og Journalisten
fra første Færd stærkt overskygget af Æsthetikeren og endte med
helt at forsvinde for denne. Det er allerede betegnende, at hans
første journalistiske Foretagende, det i hans 18. Aar begyndte
«Næstved Ugeblad», ikke i fjærneste Maade skyldtes noget Ønske
om at deltage i den offentlige Debat, men fødtes, som han selv
vidner, af «æsthetisk Trang», nemlig til at faa et Sted, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
