Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde trykke sine første umodne Noveller; han blev kjed af det,
da han for nogle Injurier imod en Borgerrepræsentant blev idømt
Mulkt og et Aars Censur, og i 1840 solgte han det. Et kort
Medarbejderskab ved «Dagen», som den Gang redigeredes af «Chr.
Komet» (Chr. Hansen) var uden al Betydning. Saa skabte han,
under Impuls af andre (Chievitz, Arboe Mahler, Bisserup) «Korsaren»,
hvis 1. Nummer udkom 8. Okt. 1840, og som han strax blev ene om
at bære og var væsentlig ene om at holde oppe i fulde 6 Aar.
Det var ganske vist Journalistik, men af en egen Art, helt uden
for den egentlige Presses Ramme. Hvad der den Gang gav
«Korsaren» den store Popularitet, hvad man endnu husker, og hvad
der bestemte Samtids og Eftertids Dom, var de pikante, satiriske
Smaanotitser, efterhaanden udstyrede med Billeder, hvor den skarpe
Braad var skjult under en paatagen uskyldig Form. Men for G.
selv var Hovedsagen de alvorlige, stemningsfulde, man kunde gjærne
sige lyriske, Artikler, som lovpriste Friheden, Republikken, Revolutionen
og hyldede Idealerne. «Korsaren» blev dog i Længden
uholdbar for G., og han skilte sig derfor ved den 1846 og drog ud
i Verden for at se og lære.
Rejsen udviklede i høj Grad den i hans Natur nedlagte Spire
til en Verdensbetragtning, løftet ud over de snævre lokale og nationale
Tilfældigheder, men bidrog ogsaa til at gjøre ham noget fremmed
og uforstaaende for Enkelthederne i den Kamp, som nu en Gang
maatte føres igjennem her hjemme. Mere end nogen anden dansk
Publicist havde han derimod Blikket aabent for de store Verdensrørelser
og for deres uimodstaaelige Indflydelse paa vore egne Forhold,
og navnlig saa han klarere end nogen anden, at i de sociale
Bevægelser laa Fremtidens Tyngdepunkt. Det var derfor en sælsom
«Nemesis», at netop han skulde blive Gjenstand for de bitreste
og haanligste Angreb af den sociale Tankes første Banebryder i
Danmark, Fr. Dreier. Men dette laa i, at G. tog ogsaa paa det
sociale som Æsthetiker, ikke som praktisk Politiker. Han havde
det omtrent som Heine, der sværmede for Republikken, men følte
Modbydelighed for Republikanerne. Han tænkte sig «som Ideal
en Republik, men – i Mistillid til Folkets Republikanisme – en
Republik med Diktatur»; eller han drømte om en «theokratisk
Republik», men samtidig Folkets Opdragelse, Skolens Forbedring,
Folkets Øvelse og Virksomhed i Kommunalfrihed. Disse politiske
Ideer, som laa noget fjærnt fra praktisk Politik, navnlig som
Øjeblikket krævede den, bleve i «Nord og Syd» til «Kongedømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
