Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med republikanske Institutioner», et Kongedømme med store Prærogativer
over for en almindelig Valgret. I Dec. 1847, da dette
Ugeskrift, G.s Hovedværk som Journalist, første Gang saa Lyset, stod
der for det danske Folk paatrængende Opgaver, som ikke kunde
løses ved slige Formler, og skjønt det er uimodsigeligt, at G. ydede
betydningsfulde Bidrag til Dagens politiske Debat, vedblev han dog
at staa ligesom noget uden for det hele. Hans journalistiske
Gjerning, som manglede den egentlige Dagspresses øjeblikkelige og
aktuelle Karakter, blev ikke ledende, kun kritiserende og reflekterende.
Skjønt han i Sind og Tanke var fuldt ud dansk, kun at hos ham,
som han selv siger, «dansk og Jøde» vare fast sammenknyttede,
var hans Holdning lige over for det nationale Spørgsmaal, saaledes
som det da forelaa, først vaklende og siden saa afvigende fra de
ledende Kredses, at den maatte føre ham ind i en Polemik, hvor
han vel forsvarede sig med Talent, men ikke havde Sindsligevægt
nok til at taale eller en Gang ret forstaa Angrebene. Paa
Skamlingsfesten i Maj 1844, hvor han begyndte med Ordene: «Jeg er
en Jøde, hvad vil jeg imellem eder?» sluttede han sin Tale med,
at vi danske skulde slaa igjen paa Slesvig-Holstenerne, sætte haardt
imod haardt, gjengjælde ondt med ondt, gjøre Gilde for dem, som
de vilde for os. Paa Kasinomødet i Marts 1848 optraadte han
derimod som Talsmand for, at Slesvigerne skulde spørges, om de
vilde være danske, ikke tvinges til at være det, og han endte med
et sokratisk Spørgsmaal, der passede saa slet som vel muligt til
den foreliggende Situation med det allerede halv begyndte Oprør;
at han ikke slog igjennem, følte han som en personlig Krænkelse
og var formelig syg derover. I «Nord og Syd» formulerede han
siden sin Tanke saaledes, at vi for Slesvigs Skyld maatte beholde
Holsten, og at Venskab, Tilslutning, Forbund med Sverige-Norge
skulde hjælpe os til at leve nationalt i Helstaten. Den ældre
Statsmandsskole vilde omvendt holde paa Holsten ved Hjælp af Slesvig.
Begge Systemer havde den Mangel, at de udsatte for den Fare
ikke blot at gaa glip af Byttet, men ogsaa at miste Maddingen.
Sine Artikler fra Dec. 1849 om Føderativstaten betragtede han
imidlertid selv som Spiren til Helstaten, hvad der dog vistnok er
en Skuffelse, da helt andre Kræfter her gjorde Udslaget.
Til «Nord og Syds» bedste Periode knytter sig hans Forbindelse
med Aristokratiet i den saakaldte Grundejerforening. Alliancen
havde sin naturlige Tilknytning i hans politiske Udtalelser,
men ogsaa i noget af hans egen Karakter, som han et Steds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
