Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trykker saaledes: «Man holder enten med Aristokratiet eller med
Demokratiet eller endog med begge, for saa vidt de ere Personlighed
og Lidenskab, men er af Hjærtet ildesindet imod Bourgeoisiet, som
repræsenterer Tingenes faste, daglige Gang, Erhvervet og Nydelsen
deraf.» Det danske Aristokrati havde efter 1848 og Grundloven af
5. Juni trukket sig tilbage fra det offentlige Liv, men omtrent i
1850 følte det Trang til atter at gjøre sig gjældende, og det trængte
da haardt til en talentfuld Pen, som kunde føre dets Sag i Pressen.
Da G., som havde truffet Grev Frijs-Frijsenborg i Normandiet, første
Gang mødtes i Grundejerforeningen med denne, Blixen-Finecke,
Haffner, Neergaard og Holstein-Holsteinborg, begyndte han med at
forlange deres Æresord paa, at de ikke stode i Ledtog med det
slesvig-holstenske Ridderskab, og at de vilde respektere Grundloven
og Valgloven; det viser, hvilken Pris disse fremragende Mænd satte
paa at vinde G., at de virkelig afgave dette Æresord. G. har siden
betegnet Forholdet saaledes, at han ikke paatog sig at forsvare
deres Anskuelser, men at de tilbøde at ville støtte hans. Han skrev
for dem en Indbydelse til et Prisskrift om Forbedring af Almueskolen,
det væsentlige af en Adresse til Kongen om Helstat med
borgerlig Frihed, en Erklæring om frivillig Overenskomst mellem
Godsejere og Fæstere. I «Nord og Syd» udviklede og forsvarede
han videre den liberale Helstats Program, hvorimod han afslog
Blixen-Fineckes Tilbud om at stifte et Dagblad, som han skulde
redigere; «jeg svarede, at jeg paa ingen Maade vilde udgive et
Dagblad, fordi det vilde drage mig bort fra den egentlige litterære
eller poetiske Virksomhed, hvorpaa jeg satte en større Pris». Der
kan næppe være Tvivl om, at G. i denne Periode har drømt om
en politisk Karriere, som kunde ligne d’Israelis i England; vel siger
han i sine Livserindringer, at det aldrig er faldet ham ind at blive
andet end Skribent, men han erkjender ogsaa, at «ved alle Lejligheder,
hvor jeg skulde kæmpe, er jeg gaaet til Kampen med instinktmæssig
Fordring paa at blive Nr. 1». Men ligesom det danske
Aristokrati ikke ganske svarer til Torierne, ligesom vor Rigsdag
ikke er det engelske Parlament, saaledes manglede G. med alt sit
Talent og med ikke faa ydre Ligheder nogle af de væsentligste
Egenskaber, som satte d’Israeli i Stand til at «educate his party»
og ende som den Lord Beaconsfield, der to Gange var Premierminister.
Alliancen tabte i Varme og Fasthed, efterhaanden som
Aarene gik, og alt som Forholdene udviklede sig. «Nord og Syd»
gled mere og mere bort fra Politikken, og da det i 1859 ophørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
