- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
155

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graae, Gomme Frederik August, 1810-86, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end var, saa han aldrig nærede Tvivl om, at det var en Gud
behagelig Gjerning at arbejde paa at redde Slesvigs Befolkning fra
den Ulykke at blive fortysket, saa var han dog intet mindre end
en Fanatiker. Da han holdt Tiltrædelsesprædiken i Flensborg, sagde
han: «Jeg kommer hverken til eder som en Tyv eller Røver, og
jeg vil raade enhver til at blive ved det Sprog, hvori han beder
sit Fadervor.» Denne Grundsætning svigtede han heller ikke siden;
han var overbevist om, at det i Slesvig ikke gjaldt om at erobre
det tilbage, der var ugjenkaldelig tabt, men at bevare dansk Sprog
og dansk Sind, hvor det endnu ikke var helt overvældet af det
tyske. – G. kunde med rette sige, at han i Flensborg ligesom
blev sat paa en bar Sten, i det der ikke overleveredes ham andet
end den gamle Stenkirke og ingen Sognefolk; thi Menigheden
skulde først dannes af dem, der frivillig vilde slutte sig til ham.
Men den voxede hurtig og bestod til sidst af o. 600 Familier eller
o. 3000 Mennesker. Naturligvis hørte de danske Embedsmænd i
Regelen til den, men Hovedbestanddelen var dog Byens Borgere,
af hvilke de fleste hjemme talte Plattysk. En fortrinlig Støtte havde
G. i sin Degn Hans Mikkelsen Tofte, hvis Levned han har skildret.
Ved Siden af Kirken oprettedes der en dansk Borgerskole, som
allerede 1857 talte 180 Børn. I Aaret 1853 oprettedes det
theologiske Examinationskollegium for Slesvig, og en Maaneds Tid før,
den første Examen skulde afholdes, fik G. og flere andre Præster
Ordre til at examinere. En af disse var fortvivlet over den
Opgave, som var stillet ham, og vilde frasige sig Hvervet; men G.
trøstede ham med, at naar Carl Moltke uden videre havde udnævnt
dem, var derved intet at gjøre. Kommissionen maa ogsaa have
løst sin i mange Henseender mislige Opgave tilfredsstillende; thi
der blev mærkelig nok aldrig fra tysk Side ført Klage over den.
Endnu skal det nævnes, at G. 1860 valgtes til Stænderdeputeret;
men han kom kun til at deltage i Forsamlingen 1863, der strax
opløstes ved, at de tyske Medlemmer forlode den.

Imidlertid kom de Dage, da det ikke var en Glæde, men en
Sorg at være dansk. G. var 1864 54 Aar gammel, men han saa
den anden slesvigske Krig i Møde med samme Mod som den første,
og Modet knækkedes ikke, da Ulykken kom. Med sit Danebrogskors
paa Præstekjolen varetog han sit Embede, enten Byen var
fuld af fanatiske Slesvig-Holstenere eller af fjendtlige Tropper. Han
færdedes idelig paa Lasaretterne, og over for de frafaldne forstod
han at optræde med den Overlegenhed, som en god Samvittighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free