- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
163

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gram, Carl Christian, 1703-80, Overjægermester og Forstmand - Gram, Caspar Frederik, 1807-57, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Gram, Carl Christian, 1703-80, Overjægermester og Forstmand,
var Søn af ndfr. nævnte Overjægermester Friedr. v. G.
(d. 1741). G. blev 1720 Jagtjunker, 1725 Jægermester ved Parforcejagten,
1731 virkelig Hofjægermester samt Jægermester paa Øerne
øst for Store Bælt, 1734 Kammerherre, 1747 Overjægermester, 1749
Gehejmeraad og 1763 Gehejmekonferensraad. 1741 blev han Ridder
af Danebrog, 1762 fik han Ordenen de la fidelité, 1768
Elefantordenen. Han ægtede 1733 Birgitte Christiane Grevinde Friis
(f. 1715 d. 1775), Datter af Christian Greve Friis til Frijsenborg.
G., der i 1768 havde mistet en Søn, som var Hofjægermester,
døde 24. Jan. 1780. En Datter arvede 1799 Grevskabet Frijsenborg.
– Som Overjægermester stod G. i Spidsen for Skovbestyrelsen,
og fra 1763 indførte han i Forening med den berømte tyske
Forstmand J. G. v. Langen en ordnet Drift med Opmaaling og Taxation,
regelmæssig Inddeling, Hugst og Kultur i Nordostsjællands
Statsskove, som han tillige søgte at indfrede og befri for en Række
trykkende Servitutter. «Den nye Indretning» mødte, bl. a. paa
Grund af dens Kostbarhed, megen Modstand og blev kun til Dels
gjennemført; men G.s og v. Langens Arbejder og Erfaringer
dannede i mange Retninger Grundlaget for den Skovdrift, der, fra
1778 under Ledelse af en selvstændig Overforstmester, senere blev
indført i Statens og mange private Skove.

P. Birch, Geheimeraader 1700-71.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.


Gram, Caspar Frederik, 1807-57, Præst,
Søn af Toldoppebørselsbetjent Lars G. (d. 1831) og Louise f. Dircks (d. 1849), er
født i Nexø 17. Juli 1807, blev Student fra Rønne 1826 og tog
theologisk Embedsexamen 1834. Efter at have været Huslærer hos
Hofjægermester Brun paa Krogerup blev han 1836 Sognepræst i
Daler ved Møgeltønder og 1849 2. Kapellan ved Holmens Kirke
i Kjøbenhavn samt 1852 Præst og Sygetrøster ved Søetatens Hospital.
I dette Embede døde han 22. April 1857. Han ægtede 1836 Nicoline
Christiane Wolf (f. 1801 d. 1884), Datter af Adjunkt Peder Rud. W. i
Vordingborg. – G. valgtes til Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling i Ribe Amts 5. Kreds, hvor han gjenvalgtes 1849. 1852
valgtes han i Bornholms 2. Kreds, 1853 i Kjøbenhavns 8. og 1855
igjen i sin gamle Kreds paa Bornholm. I Rigsdagen stemte han med
det national-liberale Parti, men tog kun liden Del i Forhandlingerne.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free