Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Frederik Terkel Julius, 1816-71, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det kom for sent til at faa Indflydelse paa hans Forfattervirksomhed.
Paa hans Universitetsundervisning fik derimod hans Samarbejde med
disse Mænd i senere Aar en betydelig Indflydelse.
G.s Hovedværk, «Den danske Formueret» (1. Del, Læren om
de tinglige Retsforhold, 1855, 2- Udg. 1858; 2. Del, Læren om
Fordringsforholdene eller de obligatoriske Retsforhold, 1. Bd. 1860, 2. Bd.
1864), fik betydelig Indflydelse paa Retsanvendelsen. I sin Fortale
til Formuerettens 1. Del omtaler G., hvor meget han skylder Larsen
og Ørsted, men han sætter dog vist her sin Gjæld til Larsen noget
for højt. Formelt ganske vist ikke, thi Larsens Forelæsninger have
vistnok befriet ham for adskilligt Arbejde med Stoffets systematiske
Ordning og givet ham adskillige retshistoriske Oplysninger. Men
materielt skylder han næppe Larsen meget; det var, som det siges
i Fortalen, Ørsteds Skrifter, der maatte være «Grundlaget og
Udgangspunktet» for hans Forskninger i dansk Lov og Ret. En jævn
og ædruelig Bearbejdelse og Udmøntning af det Ørstedske Raastof,
saa vidt som Ørsted ikke selv havde overkommet dette Arbejde,
var det, som Tiden først og fremmest trængte til, og at dette
Arbejde tilfaldt en Mand som G., har sikkert været til stort Held for
Udviklingen i Retsanvendelsen. En Aagesen umiddelbart efter
Ørsted vilde enten have sprængt Kontinuiteten i Praxis eller –
sandsynligere – brudt Forbindelsen imellem Theori og Praxis, ikke just
fordi der virkelig er et Spring imellem Ørsted og Aagesen, men
fordi man i det praktiske Retsliv ikke endnu ret forstod Ørsted og
vilde have været uden Forstaaelse af nye Tungemaal, som gave
Udviklingen Fart. Ved sin Indgaaen paa det konkrete, ved at
fæstne og afstive dette og ved ad denne Vej at føre den
videnskabelige Udvikling videre vandt G. de praktiske Juristers
Forstaaelse af denne. Under farlige Tider forstod han at fremme og
at bidrage til at bevare Forbindelsen mellem Theori og Praxis.
Foruden den almindelige Behandling af Formueretten foreligger
der fra G.s Haand dels utrykte, dels trykte Forelæsninger og
Afhandlinger om spredte Æmner samt «Den private Søret efter dansk
Lovgivning» (1851) og «Forelæsninger over den danske Familieret»
(1868). Maa Formueretten end efter sit Æmne og i Følge sin
Indflydelse betegnes som G.s Hovedværk, er Søretten dog vistnok
egentlig hans betydeligste Arbejde. "Her kunde G. ikke føle sig
bundet ved noget stærkt Hensyn til ældre Arbejder og almindelige
Theorier, men kunde frit operere med de Faktorer, der vare ham
kjærest, og som han bedst magtede, og hans Forfatterindividualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
