Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid dygtigt Arbejde. Saaledes i den vedrørende de latinske Skolers
Reform, der førte til Udstedelsen af Forordningen af 17. April
1739, hvorved mange Smaaskoler nedlagdes, og de øvrige udrustedes
med større Midler, ligesom Undervisningen reformeredes. Det fremhæves,
at G. hindrede en alt for overdreven Reduktion af Skoler,
og at han beskjærmede de fattiges Adgang til Stipendier. – I den
Kommission, der (1739 ff.) havde til Formaal at revidere den danske
Bibeltext, var G. egentlig den, der trak Læsset, som hans endnu
bevarede Udkast vise. Det laa ham alvorlig paa Hjærte, at de
bibelske Bøger bleve gjengivne i et saa rent dansk Sprog som
muligt; men de endeløse Forhandlinger i Kommissionen trykkede
ham dog i ikke ringe Grad, da hans kostbare Tid derved bortødsledes,
uden at et tilsvarende Udbytte opnaaedes. Af mest
Betydning for Videnskaberne blev hans Sæde i den saakaldte
Medaillekommission (1739 ff.), der havde til Formaal at beskrive den kongl.
Mønt- og Medaillesamling; thi vel kom Værket ikke paa den Tid
til Udførelse, men det gav Anledning til, at G. 1742 indkom til
Kongen med et Forslag til Oprettelse af et Selskab for Fædrelandets
Antikviteter og Historie efter det svenske Antikvitetskollegiums
Mønster. Planen modtog nogle Ændringer og førte da til
Oprettelsen af det kgl. danske Videnskabernes Selskab, i det
Samfundets Opgave udvidedes til at omfatte ogsaa andre Videnskaber
end Oldstudiet og Historien. Selskabet begyndte sin Virksomhed
1743, og Geheimeraad J. L. Holstein blev dets første Præsident;
men Sjælen i Samfundet var i dets første Periode G., som hans
Afhandlinger i 1.-5. Bind af Selskabets Skrifter noksom vise.
Ogsaa med Hensyn til et andet litterært Selskab, der, til Forskjel
fra det mere omfattende Videnskabernes Selskab, sædvanlig kaldtes
«det lille», nemlig «det danske Selskab til den nordiske Histories
og Sprogs Forbedring» (stiftet 1745), har G. ikke ringe Fortjeneste,
skjønt det er hans Discipel J. Langebek, der har Æren af dets
Stiftelse og blev dets første Forstander.
Ligesom de ovennævnte Kommissioner optoge meget af G.s Tid,
saaledes ogsaa de Opgaver, der offentlig og privat stilledes ham.
Selv ytrede han en Gang (1734): «Stundum maa jeg lade mig bruge
til det, hvoraf jeg noget har lært, stundum til andet, hvoraf jeg
aldrig i mine Dage har tænkt paa det ringeste at lære». Ved det
sidste kunde man mulig tænke paa de Handelsaffærer paa Ostindien
og Kina, i hvilke G. i en Række Aar var impliceret, vistnok mere
for at føje sine fornemme Venner, som han maatte holde à jour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
