Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans, 1685-1748, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krudtets Opfindelse og Brug i Danmark», «Om Christian II’s
Religionsreformation», «Om Theophrastus Paracelsus har været i Danmark»;
«Om Christian II’s Medfølgere ud af Danmark»,
« Forbedringer til Kong Valdemar Christoffersens Historie», «Om Christian II’s
Datter Christine» samt «Om Ordene Skrifte og Skriftemaal», «Om
Ordet Dimmeluge», «Om Hærmand eller Herremand», «Om Ordet
Arildstid», «Prøve af danske Ord og Talemaader af det angelsaxiske
Sprog forklarede».
Overskue vi hele G.s historiske Forfatter- og Udgivervirksomhed,
hvortil endnu kunde føjes en ufuldendt Udgave af Knytlinga Saga
med latinsk Oversættelse, saa se vi, at den tilhørte Tiden efter
1730, da G. som kgl. Historiograf og Arkivar havde faaet et
bestemt Kald i historisk Retning. Saa godt som alle Skrifterne
fremkom efter ydre Foranledning. Dog er det G.s uforglemmelige
Betydning, at ved ham begyndte den historiske Kritik at uddanne sig
i Danmark. «A1 tidligere Kritik var tilfældig, fremtvungen af
Kildernes indbyrdes Modsigelse eller alt for aabenbare Ensidighed. Nu
viser G., at det overalt gjælder om ikke at gjentage blindt hen,
hvad der alt er sagt, men at prøve, hvad der siges, af. hvem det
siges, at afveje Kildernes Troværdighed og overalt nøje at klare sig,
om det angivne er muligt, om det er sandsynligt og rimeligt eller
endelig bevist. Kun gjennem Saadanne Særstudier kunne vi –
sagde han – komme til et Fremskridt i den historiske Videnskab
som det, hvortil man er naaet i Tyskland og Frankrig.»
I April 1746 blev G. udnævnt til Etatsraad. Nogle Maaneder
efter døde Christian VI. G. havde haft Øje for Manglerne i denne
Konges Regeringsførelse. Han havde følt det Tryk, der i flere
Henseender havde hvilet paa Folket. I et Brev til en Ven havde
han ytret: «Her er mere end paa noget andet Sted Hold paa
Folkets Mund og Pen». G. var visselig en oprigtig Kristen, men efter
gammel Stil; det pietistiske Væsen var ham derfor imod, saa
venligt hans Forhold end var til enkelte af denne Retnings fremtrædende
Mænd, f. Ex. Professor J. F. Reuss, der tillidsfuldt raadførte sig med
G. om theologiske Spørgsmaal. Modsætningen til den da herskende
Retning havde bragt G. nærmere til hans Kollega Holberg, hvis
tidligere Optræden i «Peder Paars» og Komedierne havde været
ham imod, men hvem G. efterhaanden kom til at betragte som en
Mand, der var vel skikket til at revse Overdrivelserne og Latterlighederne
i Tiden, og som derfor havde hans Sympathi. Kjendeligt
er det ogsaa, hvor meget G. interesserede sig for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
