- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
187

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grand, Jens, -1327, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til sidst førte til Drabet i Finderup; paa offentligt Ting i Sjælland
udtalte J. G. ogsaa, at ingen kunde undre sig over, at denne Konge
havde fundet en lige saa voldsom Ende som hans nærmeste
Forgængere paa Tronen, l de kongeligsindedes Øjne betragtedes J. G.
endog som Medvider i Kongemordet, og Frygten for, at hans
Godser herved kunde komme i Fare, ligger vistnok bag ved en
Foranstaltning, J. G. traf i Sommeren 1288; han skjænkede da alt
sit Fædreneeje, Strøgods i Syd- og Midtsjælland, til Oprettelsen
af 6 Præbender ved Roskilde Domkirke, men modtog saa selv «som
en passende Gjenbelønning» af Kirken Forlening for Livstid med rigt Gods.

I Jan. 1289 døde Ærkebiskoppen af Lund, Johannes Dros (IV, 358),
og Kapitlets Valg faldt da paa J. G. Enkedronningen skal
have modsat sig dette, «fordi han var af deres Slægt, som dræbte
Kongen »; men hun maatte give efter og nøjes med, at J. G. aflagde
de mest bindende Løfter ikke blot om Troskab mod Kongen, men
ogsaa om at ville modstaa de fredløse paa enhver Maade. Med
Kapitlets Valgbrev og Kongens Anbefaling rejste J. G. nu til Kurien
for at hente Palliet; men her gav han Aikald paa al den ved
Valget erhvervede Ret, hvorefter Paven af egen Magtfuldkommenhed
beskikkede ham til Ærkebisp (18. Marts 1290); paa den Vis havde
han efter Tidens kasuistiske Moral unddraget sig de paatagne
Forpligtelser.

Denne Begyndelse var betegnende for den Retning, hvori J. G.
vilde styre som Ærkebiskop. Om en stille kirkelig Virksomhed
forlyder der kun lidt; desto ivrigere var han for at hævde sine
Rettigheder over for Kronen. Paa et Provinsialkoncilium fik han
vedtaget en Fornyelse af Vejlekonstitutionen, der paabød Interdikt
over Landet, naar en Biskop blev fængslet; da Roskilde Bispestol
blev ledig, og Kongens Kansler, den lærde Martinus de Dacia,
ønskede dette Embede, skyndte J. G. sig at stadfæste Kapitlets
Valg af en anden. Ogsaa i det rent politiske modarbejdede han
Kongens Planer, hvor han kunde; han fandt sig i, at de fredløse
byggede Fæstningen Hunehals paa Lunde Kirkes Grund; da han
blev sendt til Viborg for at underhandle, havde han, som det
paastodes, hemmelige Sammenkomster med Marsk Stig og andre
Kongemordere; da han paa Kongens Vegne forhandlede med Nordmændene
paa Varderø, skal han under Haanden have pustet til Ilden. Stedse
mere spændt blev Forholdet mellem den unge Konge og den danske
Gejstligheds Overhoved, og endelig besluttedes det i Kongens Raad,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free