- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
197

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Green, Ulrik, 1719-73, Folkelærer - Greensteen, Henrik Jørgen, f. 1833, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anvisning udarbejdede han en Grammatik og en Ordbog over de
daværende Jøders hebraisk-tyske Sprog, ligesom han udfandt en
billig Maade at tilvirke Salpeter paa. For ingen af disse Ting
havde imidlertid hans Samtid Brug, og træt af i 19 Aar forgjæves
at have søgt Embeder drog han 1762 til England, hvor han
paavirkedes stærkt af det Liv, som rørte sig mellem de industridrivende
der; da han 2 Aar efter kom tilbage, ønskede han at bidrage til
at vække et lignende Liv her. I Dec. 1764 fik han 50 Rdl. af
Kongens Partikulærkasse og begyndte nu (7. Jan. 1765) gratis nogle
«fysiske Diskurser», til hvilke han indbød «sine ulærde Landsmænd,
særlig af Professioner». De holdtes om Aftenen og vedbleve til
Sommeren 1766 under betydeligt Tilløb; han talte ved dem om
Gud, Forsynet, Sjælens Natur, Solsystemet, Luften, Jorden,
Mineralier, Bjærgværker, Planter, Gifte, Dyr og Mennesker samt Handel
og Økonomi og vakte herved nogle Studenters Mishag, i det de
mente, at «ulærde ikke burde høre Saadanne Ting». Da de
forsøgte at forstyrre Forelæsningerne, bleve 4 unge Mestre satte til
Vagt ved Indgangen. Diskurserne hørte imidlertid op med den
kgl. Understøttelse – Lægen Joh. Gottfr. Erichsen (IV, 533), der
forestod Salpeterværkerne ved Throndhjem og Frederiksborg, blev
ham foretrukken –, og G. levede i smaa Kaar som Informator,
fra 1765 bl. a. Lærer i Engelsk ved Søkadetakademiet. Under
Gadeoptøjerne i Jan. 1772 efter Struensees Fald blev hans tarvelige Bolig,
der tidligere havde haft ildesete Beboersker, ødelagt af Pøbelen,
og dette paavirkede ham saa stærkt, at hans Sind forvirredes,
hvorefter han døde 27. Marts 1773. Han var ugift.

Minerva 1788, I.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit.s Hist., 2. Udg., V, 2, 23 f.
Danskeren VI (1891), S. 7 ff.

C. Nyrop.


Greensteen, Henrik Jørgen, 1833-95, Forfatter.
Han er født 12. Okt. 1833 paa Jægerslund ved Roskilde. Faderen, Andreas G.,
var Godsforvalter paa Rygaard, men efter hans Død flyttede
Moderen, Maria f. Petersen, til Slagelse, fra hvis Latinskole Sønnen
dimitteredes 1851. Han tog theologisk Embedsexamen 1859 og
ansattes 1879 som Inspektør ved Kommuneskolen paa Kapelvej, hvilken
Stilling han 1883 ombyttede med den tilsvarende ved Matthæusgadens
Skole. G. udgav allerede 1859 et lille Bind Digte og har
senere udgivet «Fra Fjæld og Dal» (1875) og – i Forening med
Carl Andersen – «Prosa og Vers» (1876), begge Billedværker med
Text af forskjellige Forfattere. I illustrerede Blade og Tidsskrifter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free