- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
219

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubbe, Knud, 1542-1600

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovmester udenlands, men opgav snart sine Studier og tog Tjeneste
i Krigen i Holland. Her dræbte han imidlertid en Dag paa Vagten
sin egen Ritmester, som havde fornærmet ham, og han maatte da
over Hals og Hoved flygte og bjærgede kun Livet ved nogle
Skotters Hjælp, forklædt som Kvinde; det var ene ved Anvendelsen
af stor Bekostning og ved Kongens Indblanding, at han efter sin
Hjemkomst til Danmark opnaaede en ærlig Afsked fra Holland.
Han overtog nu sine Gaarde Tostrup paa Laaland og Hageløs i
Skaane og giftede sig med Mette Eriksdatter Lykke, der døde
efter at have født ham 2 Børn. Under Kalmarkrigen tjente J. G.
som Ritmester, og efter Krigen var han 1614-24 Lensmand paa
Ravnsborg og Halsted Kloster. Ved Omordningen af den jyske
Adels Rostjeneste 1624 blev han Ritmester for den 2. aalborgske
Fane og samtidig Lensmand paa Vestervig Kloster, hvilket Len han
fratraadte 1627. Siden levede han i Ro paa sine Godser til sin
Død, kort før 25. Okt. 1640. Med sin 2. Hustru, Lene Knudsdatter
Rud, fik han Vedbygaard og Rudbjærggaard. Hun fødte ham 15,
efter andre Angivelser endog 19, Børn og døde 1672 som den sidste
af sin gamle Slægt.

Thiset.


Grubbe, Knud, 1542-1600,
blev født paa Alslev, som han siden som eneste Søn arvede efter Forældrene,
Laurids G. og Hilleborg Bille. Om hans Ungdom vides intet; han synes ikke at have
tjent ved Hove, men fik dog senere en lang Række Forleninger
baade i Danmark og Norge. 1574 forlenedes han med Dragsmark
Kloster, hvorpaa han og hans Fæstemø, Mette Ulfstand (f. 6. Juli
1554, gift 2. Okt. 1575, d. 9. April 1602), Aaret efter fik Livsbrev;
1576-78 havde han Halsted Kloster, 1578-85 Brunlavg og Numedalen,
1578-79 St. Olufs Kloster i Bergen, 1587-89 Søndmøre
Len, 1587-92 Andenæs Len, 1589 til sin Død Lykaa, dertil 1593
Østerherred og 1596 Medelstad Herred; 1595 til sin Død havde han
desuden Højby Len. Endelig blev han 1597 Lensmand paa Sølvitsborg,
hvor han døde 4. Avg. 1600. Som Lensmand var han ikke
afholdt; navnlig Bønderne i Østerherred klagede meget over ham
og hans Foged, men deres Klager fik ikke Medhold. Ved Hove
var K. G. derimod velset og tilsagdes ofte til Fester, fremmede
Fyrsters Modtagelse og Rejser, saaledes 1580 med Kongen til Hertug
Hans’ Begravelse og 1590 med Dronning Anna til Skotland. –
Hans eneste Datter var gift med nedennævnte Sivert Grubbe.

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free