Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grubbe, Marie, -1718
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Grubbe, Marie, --1718"> Grubbe, Marie, --1718, Datter af ovennævnte Erik G., mistede tidlig sin Moder. De 2 Søstre Anne Marie G. og Maren eller, som hun senere stedse kaldtes, Marie G., have næppe nydt nogen god Opdragelse hos deres letfærdige Fader. Imidlertid fandt de begge Friere, først den yngste, M. G., der 1660 gjorde et i ydre Henseende glimrende Parti ved at ægte Frederik III's naturlige Søn Ulrik Frederik Gyldenløve. Brudeparret hædredes med et Digt af Kongen selv. Aaret efter blev Anne Marie G. gift med Stygge Høg, en letsindig og lastefuld ung Mand, en god Ven af Gyldenløve, men snart endnu bedre Ven med hans letfærdige unge Frue, der tilmed havde en uovervindelig Afsky for sin Gemal. Hendes Utroskab blev efterhaanden saa aabenbar, at Gyldenløve ikke kunde være uvidende derom; allerede 1668 synes Ægtefællernes Samliv at være ophørt, men den formelle Opløsning af Ægteskabet skete først ved Kommissionsdom 1670, dog saaledes, at Skilsmissen ikke skulde komme Parterne til Præjudits i nogen Maade, men at det skulde staa enhver af dem frit at indlade sig i nyt Ægteskab. Befriet fra Ægteskabets Baand og med fri Raadighed over sin Mødrenearv, som Gyldenløve havde tilbagegivet hende, -- 12000 Rdl. foruden Jordegods -- styrtede M. G. sig nu ud i Livets vildeste Tummel; hemmelig rømmede hun fra Kjøbenhavn til Udlandet, hvor hun i Løbet af et Par Aar forødte sin hele Formue; blottet for alt bankede hun da paa sin Faders Dør og lovede Bod og Bedring. Den garn]e Erik G., der selv var langt fra at være noget Dydsmønster, tog hende da til sig paa Tjele, og trods hendes Fortid lykkedes det ham ved Hjælp af en god Medgift, der vistnok bestod i Hovedgaardene Trinderup og Nørbeg, at faa hende gift med en Søn af Oberst Claus Dyre til Sindinggaard, Palle D., en hæderlig Herremand, der i sin Tid havde forsøgt sig i Kancelliet. Men M. G.s sanselige Natur lod sig ikke forandre. Formodentlig har hun ikke haft mindste Tilbøjelighed for sin Ægtefælle, og da der saa viste sig en anden Person, som faldt i hendes Smag, var det forbi med hendes Troskab. Uden mindste Sky indlod hun sig med sin Kusk paa Nørbeg, Søren Sørensen Møller, en brutal og fordrukken Bondekarl, og Forholdet mellem Fruen og ham fortsattes, efter at hun med sin Mand (o. 1685) var flyttet til Tjele; her gjenfindes Søren Sørensen som Ladefoged og indtager snart aabenlyst Ægtemandens Plads. Længe bar Palle Dyre sin Skæbne med Taalmodighed, uagtet hans Ulykke var bekjendt over hele Jylland; det endelige Brud hidførtes ikke af ham, men af Erik Grubbe, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>