Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nætter sade hans Venner Poul Dons og Chr. Molbech ved hans
Side som deltagende Vidner ved den voldsomme indre Kamp, under
hvilken den stolte Yngling blev ført fra Synernes Bjærg til Korsets
Fod. Sibbern fik det Hverv at følge sin sjælesyge Ven til Udby
Præstegaard, og da G. først var kommen i Ro der, svandt Sygdommens
Taager lidt efter lidt. Allerede i Begyndelsen af Jan. 1811
var han saa rask, at han kunde rejse ind til Kjøbenhavn for at
modtage Konsistoriets Irettesættelse, og i April s. A. bragte
«Sandsigeren» hans Sang om de hellige 3 Konger: «Dejlig er den Himmel
blaa», som var bleven til i denne Trængselstid.
Dimisprædikenens Skæbne i Forbindelse med Sønnens Sygdom
syntes at umuliggjøre Opfyldelsen af Johan G.s Ønske om at faa sin
Søn til Medhjælper, og derfor havde den gamle Præst holdt Afskedsprædiken
den sidste Søndag i 1810. Det lykkedes imidlertid Biskop
Balle at skaffe sin Svoger Kaldet i Udby paa ny med Tilladelse til
at tage Sønnen til Kapellan, og Onsdag før Pinse blev G. ordineret.
Under Arbejdet i Præstegjerningen svandt de sidste Skygger af
Sindssygdommen, og den unge Præst virkede nidkjært i Kirke og Skole.
Hjærtesorgen paa Langeland var for længst glemt over de voldsomme
andelige Kampe, og i Sept. 1811 blev G. forlovet med Elisabeth
Christine Margrethe Blicher, Datter af den da afdøde Præst D. N. B.
(II, 376); men først 1818 kunde han tænke paa Giftermaal.
Da hans Kræfter vare vendte tilbage, tog han sig for at skrive
en Verdenshistorie til Skolebrug, der under Udførelsen blev til «Kort
Begreb af Verdenskrønniken i Sammenhæng» (1812). Johs. v. Müllers
og Steffens’ Tanke om Christus som Tidernes Midtpunkt er her
gjennemført, og Verdenshistorien er bleven til en Verdensdom, et
Opgjør med Fortid og Samtid og et gnistrende Fejdebrev til det
18. Hundredaar og dets saakaldte Oplysning. Man mærker ogsaa i
Bogen Paavirkning af Fichte og Herder, men mere i formel Henseende;
G.s afgjorte Kristendom og hans Fædrelandskjærlighed bragte
ham til at afsige sine Domme efter andre Love end de tyske Tænkere,
der vare hans Forbilleder, l Kraft af sin Intuition kaster han
overraskende Lys over mange Enkeltheder, men, som hos andre
profetiske Historieskrivere, staa uretfærdige Fordømmelser Side om Side
med geniale Domme. Samtidig digtede han «Roskilde Rim», og det første
Udkast til denne Digtning blev oplæst paa Roskilde Landemode
1812. Da Digtet var færdigt, læste G. det ogsaa for sin døende
Fader, som blev saa dybt bevæget ved de mægtige Vers, at han
udbrød: «Saa skal Herren trøste dig i din sidste Time, som du har
trøstet mig; thi du sang Israels Gud Salmer.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
