- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
246

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

optage sin Præstegjerning. 2. Pinsedag 1871 var der gaaet 60 Aar
siden hans Præstevielse, og ogsaa denne Mindedag blev fejret paa
forskjellig Vis. Hans Venner i Danmark og Norge skjænkede ham
Gaver, og Videnskabernes Selskab i Throndhjem optog ham blandt
sine Medlemmer som Anerkjendelse af hans «lange og hæderfulde
Virksomhed som gejstlig, som Digter, som Vækker og Bærer af en
sund og kraftig Nationalaand i det med Nordmændene saa nær
beslægtede danske Folk». I Sept. 1871 tog han Del i det 4.
skandinaviske Kirkemøde i Kjøbenhavn, og umiddelbart efter dette holdt
han Vennemøde med sin egen Kreds. Ogsaa i 1872 blev der indbudt
til et saadant Møde, og Søndag 1. Sept. prædikede han som
sædvanlig i Vartov, men næste Dag sov han mildt og stille hen,
«som Sol i Høst gaar ned». I ham mistede Danmark en trofast
Søn, der ved sin Aands Kæmpekraft og sit jærnflittige Arbejde har
efterladt dybere Mærker i sit Folk end nogen anden, og ved hans
aabne Grav sang Bjørnstjerne Bjørnson:

         «Synerne efter som Solskyer gaar
         over de havslagne Lande; -
         Nordfolkets Udsigt i tusende Aar
         skal de rande.»

G. var 3 Gange gift. Efter sin første Hustrus Død (14. Jan. 1851)
ægtede han (24. Okt. s. A.) Enkefru Ane Marie Elise Toft, f. Carlsen,
til Rønnebæksholm (f. 4. Avg. 1813), Datter af Chr. Rasmussen C. til
Gammel Kjøgegaard og Else Margrethe f. Nyhuus og Enke efter Godsejer
Har. P. N. T. Efter hendes Død (9. Juli 1854) indgik han (14. April
1858) et tredje Ægteskab med Enkefru Asta Tugendreich Adelheid Reedtz,
f. Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (f. 12. Marts 1826), Datter af
Erhard Greve K.-J.-V.-F. og Caroline Tugendreich Adelheid f. Reiche
og Enke efter Gehejmekonferensraad H. C. R. Hun døde 5. Okt. 1890.

H. Brun, Biskop N. F. S. G.s Levnetsløb, udførligt fortalt fra 1839, I-II, 1882.
F. Winkel Horn, G.s Liv og Gjerning, 1883.
L. Schrøder, G.s Barndom og første Ungdom, 1883.
Th. Graae, G. paa Langeland, 1880.
F. Nygård, Det Schouboeske Institut og G.s Lærervirksomhed sammesteds, 1880.
Danskeren f. 1889-92.
N. W. T. Bondesen, Minde om G.s Præstegjerning i Aaret 1821 (Præstø), 1874.
F. Nygaard, G.s Stilling til en Udtrædelse af Statskirken og
«Kalkbrænderi-Forsamlingerne», 1882.
J. P. Mynster, Meddelelser om mit Levnet.
H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min Tids Hist. S. 107 f.
H. L. Martensen, Af mit Levnet I, 30 f. II, 49 f. III, 63 f.
G. og Ingemann. Brevvexling 1821-59, udg. af S. Grundtvig, 1882.
Chr. Molbech og N. F. S. G. En Brevvexling, samlet af C. K. F. Molbech, udg. af L. Schrøder, 1888.
H. Bech, Gunni Busck, 2. Udg.
F. Barfod, P. A. Fenger.
R. Schmidt, G. og den tyske Orthodoxi, 1883.
F. Nielsen, G.s religiøse Udvikling (til 1839), 1889.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free