- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
255

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grüner, Frederik Carl Ferdinand, 1767-1834, Officer - Gruner, Georg Johan Røby, 1817-90, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dernæst i længere Tid skiftevis forrettede Tjeneste. G., der 1790
blev Premierlieutenant, 1795 Kapitajn, 1804 Major, tiltrak sig her
Kronprinsens Opmærksomhed ved sin Duelighed i Tjenestens
forskjellige Grene, navnlig som Instruktør i Skarpskydning og praktisk
Felttjeneste, og 1804, efter forinden at have fungeret som Adjudant
hos Prinsen ved Exercertider og Troppesamlinger, knyttedes han
fast til dennes Hovedkvarter, hvor han 1808 blev
Generaladjudant-Lieutenant (med Obersts Rang 1810). 1811 afgik han fra
Generalstaben og overtog Kommandoen over 2. jyske Infanteriregiment,
blev 1814 Kommandør for kjøbenhavnske Infanteriregiment, 1816
Chef for 1. jyske Infanteriregiment, 1817 Generalmajor, 1826
Kommandør og 1828 Storkors af Danebrog. Ved Schulenburgs Død
sidstnævnte Aar blev Kommandantposten i Kjøbenhavn ikke besat,
men det overdroges G. indtil videre at varetage de derunder
hørende Forretninger, og disse beholdt han til sin Død, 6. Jan.
1834. – G. fik Kammerherrenøglen 1815. Han ægtede 1792 Enken
efter dansk Kompastor i Store Magleby, Mag. Peder Olrog (f. 1741
d. 1788), Barbara f. Møller (f. 1763), Datter af Niels M. til
Vivebrogaard og Inger Marie f. Mohr.

S. A. Sørensen.


Grüner, Georg Johan Røby, 1817-90, Godsejer.
G., Søn af Generalkrigskommissær Gustav G. til Kjærup (f. 19. Juli 1791
d. 2. Febr. 1869) og Mariane Birgithe f. Røby (f. 1. April 1795 d. 5. Marts
1859), fødtes 27. Okt. 1817, blev Student fra Sorø Akademi i 1836
og juridisk Kandidat i 1842. I 1844 kjøbte Faderen Hovedgaarden
Ravnstrup i Sjælland til ham, og han erhvervede senere ved Kjøb
Gaardene Lille Svendstrup og Tersløsegaard, paa hvilken sidste han
i Forening med 3 andre Soranere, Greverne Frijs-Frijsenborg og
Frijs-Juellinge samt Baron Rosenørn-Lehn, oprettede det Holbergske
Enkesæde. Endelig overtog han efter Faderens Død ogsaa Kjærup.
– Skjønt G. i længere Tid selv drev flere af disse Gaarde, var
han ikke egentlig Landmand, hvorimod han nærede megen Interesse
for kommunale, sociale og politiske Spørgsmaal. Han viste
dette paa forskjellig Maade, saasom ved næsten i en Menneskealder
at fungere som Sogneraadsformand, ved at stifte en lokal
Sparekasse, som han stadig vedblev at lede personlig, samt ved at
medvirke til Dannelsen af Oktoberforeningen (1865), der skulde være
en Fællesrepræsentation for de store og smaa Bønder. Han blev
Medlem af Foreningens Bestyrelse og kom i denne Egenskab til at
spille en Rolle ved Dannelsen i 1865 af Ministeriet Frijs –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free