- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
265

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønbæk, Isak, -1617, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hebraiske Sprog, tilegnet Domkapitlet i Lund, der havde understøttet
ham, efter at hans Stipendietid var udløben. Kort efter begav han
sig hjem, hvor der snart aabnede sig en ærefuld Ansættelse for
ham. 16. Avg. 1593 blev han nemlig ordineret til Sognepræst ved
St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn, der den Gang, næst vor Frue, var
Hovedstadens anseligste Kirke. Han havde imidlertid ikke virket
længe her, inden der trak et alvorligt Uvejr op over hans Hoved
i Anledning af, at han i sin Pinseprædiken 1594 og, som det synes,
ved flere Lejligheder havde udtalt sig paa kalvinsk Maade om
Naadevalget. Strax blev der dog ikke gjort noget derved, skjønt flere af
Regeringsraaderne havde været hans Tilhørere. Formodentlig har
da den Omstændighed, at Kansler Niels Kaas ikke længe efter blev
syg og døde, forhalet Sagen. Kaas kan for øvrigt vel næppe selv
have anset G. for en Vranglærer, da han lod ham kalde til sit
Dødsleje for at række ham den hellige Nadvere, i det han vel har
betragtet G. som sin Sognepræst. Men gjemt var ikke glemt.
Rigsraad Jørgen Rosenkrantz, der var en ivrig Lutheraner, har
vistnok været den, som rejste Sagen; men Rigskansler Arild
Huitfeldt, til hvem G. i øvrigt tidligere synes at have staaet i et meget
venligt Forhold, da han har tilskrevet ham flere af sine Arbejder,
fik det Hverv at være offentlig Anklager. Der er næppe nogen
Tvivl om, at G. vilde have mistet sit Embede, hvis han ikke
havde bekvemmet sig til en fuldstændig Tilbagekaldelse af sine fra
den augsburgske Bekjendelse afvigende Lærdomme. Men da han
var gaaet ind derpaa, og da Sjællands Biskop, Dr. P. J. Vinstrup,
der var Rettens Formand, uden Tvivl var gunstig stemt for ham,
saa endte det med, at G. 17. Avg. 1594 udstedte en skriftlig
Forpligtelse om, at han under Embedes Fortabelse vilde afholde sig
fra alle unyttige Disputationer om stridige Religionsartikler og ikke
indføre nogen ny, vildfarende Lærdom, men blive ved det Løfte,
han ved sin Embedstiltrædelse havde aflagt.

Da G. 15. Sept. 1596 blev udnævnt til Biskop i Throndhjem,
synes der ikke længere at have hvilet nogen Mistanke paa ham.
I de 20 Aar, hvori han beklædte dette Embede, viste han sig som
en omhyggelig og duelig Tilsynsmand. Han indførte Kirkekatekisationer
i sit Stift, fremmede det lærde Skolevæsen i Throndhjem,
ogsaa ved Opofrelse af egne Midler, og visiterede flittig i det
vidtstrakte Stift, selv i de fjærne Nordlande. 1604 deltog han i
Bispemødet i Bergen, hvor Udkastet til den norske Kirkeordinans
vedtoges. S. A. oversatte han Davids Salmer fra Grundsproget i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free