- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
266

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønbæk, Isak, -1617, Biskop - Grøndahl, Frederik Vilhelm, 1819-56, Porcellænsfabrikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danske Vers «efter den fransøske Art og Melodi». Skriftet blev
dog ikke trykt, lige saa lidt som en Samling af 21 Prædikener,
han holdt over den 90. Davids Salme. Da han 1606 følte sig
meget svag, fik han Lov til at nedlægge sit Embede, men overtog
det dog atter, da han efter en længere Tids Forløb igjen kom til
Kræfter. 1613 deltog han i Bispemødet i Skien, der havde til
Formaal at hindre Papismens Gjenindtrængen i Norge. 1616 tillodes
det ham at lade Visitatserne i Finmarken udføre af en Provst. Han
døde 27. Juni 1617 efter i et smukt latinsk Digt at have befalet sin
Sjæl til Gud og efter at have betænkt Throndhjems fattige med et
Legat og Kapitlet med sin værdifulde Bogsamling. Mange Aar
efter satte en af hans Studiefæller fra de unge Dage,
Historieskriveren Joh. Is. Pontanus, ham et smukt Minde i sin
«Chorographia Daniæ» (Amst. 1631). – G. havde 25. Maj 1595 ægtet
Dorthe Jacobsdatter, der overlevede ham og døde 4. April 1642
i en Alder af 84 Aar.

Danske Mag. I og VI.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III.
Daae, Throndhjem Stifts geistl. Hist. S. 54 ff.

H. F. Rørdam.


Grøndahl, Frederik Vilhelm, 1819-56, Porcellænsfabrikant,
er født 8. April 1819 i Kjøbenhavn. Faderen, Just Vilhelm G.
(f. 1791 d. 1871), var Gartner; Moderen var Else Christine f. Møller
(f. 1791 d. 1856). Han kom i Lære paa den kgl. Porcellænsfabrik,
hvor han efterhaanden udviklede sig til en dygtig Figurarbejder.
Han arbejdede imidlertid med mere end Hænderne for Fabrikken.
Han fremkom med Forslag til Forandringer i dens Drift, men over
for Fabrikkens helt igjennem lidt gammeldags Bestyrelse opnaaede
han kun at faa Navn af «Fabrikkens spekulative Geni», og den
Tanke modnedes nu lidt efter lidt hos ham, at der ved Siden af
den kgl. Fabrik med Held maatte kunne drives en anden Fabrik,
naar blot Pengemidlerne kunde skaffes. Efter (vistnok i 1843)
forgjæves at have forsøgt sig med en Terrakottafabrik kom han i
1852 i Forbindelse med Brødrene M. H. og J. H. Bing (s. II, 274),
der satte ham i Stand til at realisere Tanken. 1853 blev Grundstenen
lagt til Bing & G.s Porcellænsfabrik paa Vesterbrogade, og
Aaret efter kom den i Gang. Ved Juletid 1854 aabnedes dens
Udsalg. Vanskelighederne ved at lede en saadan Fabrik synes
dog at have været G. for store, de siede paa ham, og allerede
15. Avg. 1856 afgik han ved Døden. – Hans Hustru var Maria
Elisabeth f. Thomsen (f. 1. Maj 1816 d. 7. Febr. 1857).

C. Nyrop, Bidr. t. d. danske Industris Hist. S. 249 ff.

C. Nyrop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free