- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
267

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grøndal, Benedíkt Jónsson, 1760-1825, Landsoverretsassessor, Forfatter - Grøndal, Benedikt Sveinbjarnarson, f. 1826, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Grøndal, Benedikt Jonsson, 1760-1825, Landsoverretsassessor, Forfatter.
B. G., der fødtes 13. Nov., i Følge Dimissionstestimoniet
og Immatrikulationsprotokollen 1760, paa Gaarden Vogar
ved Mývatn i det nordlige Island (Thingeyjar Syssel), er Søn af
Præsten Jón Thórarinsson og dennes Hustru, Helga Tómasdatter;
sit Tilnavn – egentlig Grøndahl – antog han, da han indskreves
ved Universitetet. Han dimitteredes fra Skolen paa Holar 1781,
men kom først til Kjøbenhavns Universitet 1786, hvor han 1791
underkastede sig juridisk Embedsexamen, og s. A. udnævntes han til
Vicelagmand paa Islands Syd- og Østland. Virkelig Lagmand blev
han 1800, men gik umiddelbart efter over som Assessor i den s. A.
oprettede Landsoverret. Af sin Samtid paaskjønnedes han som en
heldig Digter, og efter hans Død udgaves hans samlede Digte
(«Kvædi»). desuden har han i det islandske Litteraturselskabs
Skrifter meddelt forskjellige Smaaafhandlinger til Almenoplysning.
B. G., der synes at have vist nogen Mangel paa Fasthed under de
Jørgensenske Uroligheder 1810, angrebes omtrent samtidig af en
Sygelighed, der 1817 bevirkede hans Afgang fra Embedet, og som
vedblev at plage ham til hans Død, 30. Juli 1825. Hans Hustru var
Thuríður Ólafsdatter fra Frostastaðir.

Kvædi Benedikts Grøndals, Videyjar Klaustri 1833 (med Biografi).
Tímarit III, Rkv. 1882 (Lögfræðingatal).
Espolín, Árbækur.
Erslew, Forf. Lex.

Kr. Kaalund.


Grøndal, Benedikt Sveinbjarnarson, f. 1826, Forfatter.
B. G., der er Søn af den IV, 440 nævnte Rektor S. Egilsson og dennes
Hustru, Helga Grøndal, fødtes 6. Okt. 1826 paa Bessastaðir i Island,
hvor hans Fader var Adjunkt ved den derværende lærde Skole, fra
hvilken han dimitteredes 1846 til Kjøbenhavns Universitet. Her
underkastede han sig 1863-64 en Magisterkonferens i nordisk Filologi.
Fra 1874-83 var han ansat som Adjunkt ved den lærde
Skole i Reykjavik, hvor han fremdeles har Ophold. Hans Hustru,
Ingigerður Zoëga, som han ægtede 1871, afgik ved Døden 1881.
B. G., som er en Mand med mangesidige Interesser og Anlæg, har
udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed i forskjellige Fag, uden
dog i noget at have frembragt Arbejder af fremragende Betydning.

Hans litterære Virksomhed er hovedsagelig dels digterisk, dels
videnskabelig eller populariserende. Paa Digtekunstens Omraade
maa foruden talrige mindre Digte, af hvilke mange indeholdes i
Samlingen «Sváva» (Kph. 1860), fremhæves en større episk
Digtning: «Drápa um Örvar-Odd» (Rkv. 1851), en dramatisk Digtning:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:07 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free