- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
271

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønlund, David, 1716-84, Præst, historisk Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formentes det dog, at der blev anvendt for Stræng
Kritik af de ældre Bidrag til samme. G. var Medlem af
Bestyrelsen for «Botanisk Forening» i 1865-71 og for
«Naturhistorisk Forening)) 1869-90. I den botaniske
Forenings selskabelige Sammenkomster har han stedse
været et virksomt og skattet Medlem. I 1891 fik han
Titel af Professor. G. døde 10. Avg. 1901.

Botan. Tidsskr. XII.

E. Rostrup.


Grønlund, David, 1716-84, Præst, historisk Samler,
blev født ved Roskilde 15. Okt. 1716 og var
Søn af Mogens Davidsen (d. 1751) og dennes første
Hustru, Karen Nielsdatter f. Worm; Forældrene vare
Almuesfolk. 1736 blev han Student fra Roskilde og fik
2 Aar efter Attestats. Han levede i største Fattigdom
og tog paa Lykke og Fromme til Norge for at søge
Kondition. Ved Mandal opnaaede han en Huslærerplads
i et pietistisk Hus, som til en Tid ikke undlod at
gjøre sin Indflydelse gjældende paa G. selv. Her
forblev han med en kortere Afbrydelse til 1746,
da han vendte tilbage til Kjøbenhavn. 1747 blev
han resid. Kapellan ved St. Cathrine Kirke i Ribe,
og efter 30 Aars Virksomhed her forflyttedes han 1777
til det nærliggende Darum og Bramminge Sognekald. I
dette Embede døde han 19. Dec. 1784. Siden 1779 havde
han tillige været Herreds-provst. G. er bekjendt som
en flittig historisk Samler med levende Interesse for
Fædrelandets Historie. Meget i Ribe Arkiver er ved
hans Omsorg reddet fra Undergang. Han registrerede
Stiftsarkivet og indsendte efter kgl. Ordre
Pergamentsbrevene der fra til Gehejmearkivet,
foruden at han udarbejdede 2 fuldstændige Afskrifter
til Opbevaring i Ribe og i Arkivet i Kjøbenhavn. Med
Biskop J. C. Bloch i Ribe delte han Interesse for
presbyterologiske Arbejder og samlede Materialier til
et Værk om Ribe Stifts Gejstlighed, i det Biskoppen
efter G.s Forslag lod udgaa udførlige Skemaer til
alle Stiftets Præster til Brug herved; men Værket
blev aldrig udarbejdet. Med Klevenfeldt stod G. i
Brevvexling angaaende historiske Antikviteter. Det
eneste trykte Skrift, G. har udgivet, er «Historisk
Efterretning om de i Ribe By for Hexeri forfulgte og
brændte Mennesker». Det tryktes i Viborg 1780, men
forelaa allerede helt udarbejdet 1768 (Thottske Saml.,
4to, 1459). I Ribe Skolebibliothek findes en Del af
hans haandskrevne Samlinger; end videre efterlod han
i Familiens Eje en Dagbog med historiske og juridiske
Optegnelser foruden en Del Kuriosa. G., der hele
sit Liv igjennem plagedes af tunge Næringssorger,
var en lille, tyk Mand med venligt, vindende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:11:07 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free