Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gude, Marqvard, 1635-89, lærd Bogsamler - Gudenrath, Jacob Just, 1758-1825, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. til første Medlem af Regeringskancelliet paa Gottorp. Han
døde 26. Nov. 1689, kort efter at han igjen havde maattet
verlevere Regeringen til Hertugen. Hans berømte Bibliothek og
Haandskriftsamling, de største i Samtiden, vare i mange Aar
Gjenstand for Forhandlinger og paatænktes kjøbte af Kongen; men Planen
kom ikke til Udførelse, og Bøgerne splittedes ved Avktioner, medens
Haandskrifterne af Leibnitz erhvervedes til Wolfenbüttel.
Moller, Cimbria lit. III, 282 ff.
Werlauff, Efterr. om det store kgl. Bibl., 2. Udg.
A. D. Jørgensen.
Gudenrath, Jacob Just, 1758–1825, Jurist,
fødtes i Kjøbenhavn 26. Juni 1758. Hans Forældre vare Præst i Børnehuset Schack
G. (d. 1758) og Frederikke f. Høvinghoff. G. blev Student 1776,
studerede først Theologi, men forlod dette Studium for
Retsvidenskabens Skyld og blev juridisk Kandidat 1784. Kort efter blev han
ansat som Sekretær ved det kirurgiske Akademi og som Lærer i
Humaniora ved samme. I 1788 konkurrerede han med Chr. Cold og
J. F. V. Schlegel om et juridisk Professorat, men opnaaede
ikke dette Embede. 1790 fratraadte han sit Embede ved det kirurgiske
Akademi og beskæftigede sig derefter med litterære Arbejder
og med Manuduktion til juridisk Examen. I 1811 blev han indtil
videre antagen til mod et Honorar at holde private Examinatorier
og Disputerøvelser i det latinske Sprog med Jurister, og hermed
vedblev han til sin Død, 4. Okt. 1825. I 1798 ægtede han
Frederikke Wilhelmine Meyner (f. 1765 d. 1836), Datter af Fabrikør J. T. M.
G. deltog med Iver i Debatten om de Spørgsmaal, som
bevægede Tiden. Af samtidige roses han som en frimodig Kæmper
for Sandhed og Ret, og hans mange Afhandlinger i forkjellige
Tidsskrifter vidne om, at denne Dom ikke er urigtig. Men et klart
Hoved var han aldrig, og hans sygelige Selvfølelse udviklede sig,
efter at han var bleven besejret i Konkurrencen af Cold, og navnlig
efter at ogsaa Schlegel senere var bleven foretrukket for ham ved
Besættelsen af et juridisk Professorat, til en lidenskabelig Bitterhed
over for de bestaaende Tilstande, der, tillige med hans glødende
Tyskerhad, gjorde hans Kritik højst ensidig og uklar, ofte næsten
uforstaaelig. Ogsaa i hans betydeligste juridiske Arbejder –
Afhandlingerne i «Statistisk, juridisk og litterarisk Bibliothek» og i
dette Tidsskrifts af ham selv udgivne Fortsættelse, «Juridisk Bibliothek»
(1798–1825), om Straffelovgivningen – svækkes mange i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
