- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
286

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Christian, 1777-1867, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naturel var han varmblodig, men højsindet og ridderlig, glødende
begejstret for sit Fædreland, dets Sprog og Minder. Et smukt
Udslag blandt mange af denne Patriotisme gav sig til Kjende efter
Faderens Død 1808, da han og Søskende i Anledning af de Staten
overgaaede Ulykker enedes om til Tilintetgjørelse at indsende et
kongeligt Gavebrev paa 100000 Dlr., som 1778 var bleven skjænket
deres Fader til Udbetaling paa Anfordring med Renter, ligesom de
selv tilintetgjorde flere andre; af Kongehusets Medlemmer udstedte,
men ikke i bindende Form affattede Gavebreve paa betydelige
Summer. 1811 udnævntes G. til Major. I Felttoget 1813 deltog
han med udmærket Tapperhed, først under sin berømte Chef Niels
Engelsted i de jyske lette Dragoners Kampe, derpaa, efter
Træfningen ved Gudow forsat til fynske lette Dragoner, i disses
glimrende Indhug i Bataillen ved Sehested. 1816 blev han
Oberstlieutenant, 1826 Oberst, 1828 Kommandør af Danebrog, 1831
Regimentschef, 1834 forsat til sjællandske Lansenerer, 1840 Generalmajor,
1842 ved den nye Hærordning Chef for 1. Kavalleribrigade, 1843
Storkors af Danebrog og 1848 ved Frederik VII’s Tronbestigelse
Generallieutenant og kommanderende General i Nørrejylland og
Fyn. Denne Udnævnelse var dateret 2. Marts, men G. synes først
fuldstændig at have overtaget Posten 27. s. M., da Oprøret alt var
i fuld Gang og de jysk-fynske Afdelinger i Begreb med at
koncentrere sig ved Kolding, hvorhen han Dagen efter forlagde
Generalkommandoens Standkvarter, vel i den Tanke, at han var selvskreven
til at føre Hærkorpset, der sendtes syd paa. Som bekjendt blev
imidlertid Oberst Hedemann udset til dette Hverv, men der havde
været stærkt Tale om at vælge G. Hans Alder, hans selvstændige
og heftige Karakter, der gjorde ham mindre skikket til at underordne
sig Hærkorpsets Stabschef, Kapitajn Læssøe, i hvis Hænder
Krigsministeren vilde, at den egentlige Ledelse skulde lægges, talte
imod, hans anerkjendte Dygtighed og i Hæren ansete Navn talte
for, og det, der gjorde Udslaget, var efter Tschernings eget Sigende
et privat Brev fra G.s Stabschef, Oberstlieutenant Baggesen (I, 429),
i hvilket der meldtes Ministeren, at G. havde overanstrængt sig,
og at der var «indtraadt en saadan Sindsforvirring og Stundesløshed,
at Generalen ikke mere var skikket til nogen Befalingspost».
G., hvis Aands- og Legemskraft snart viste sig at være usvækket,
beholdt imidlertid sin Generalkommando, og det overdroges ham
paa Basis af den frivillige Folkevæbning at organisere «Reservekorps»
for den aktive Hær, over hvilken Overbefalingen endog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free