- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
294

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke at have mærket dette Misnøje, og tillige oversaa han den
Uvilje, han havde vakt imod sig hos den unge Kronprins. Det
var kjendelig hans Haab, at han ogsaa, naar denne efter sin Konfirmation
traadte ind i Statsraadet, da, støttet til Arveprins Frederik
og Enkedronningen, kunde bevare stor Indflydelse paa Regeringen.
Men dette hindredes ved Regeringsforandringen 14. April 1784. G.
maatte nu som Retrætestilling tage imod at blive Stiftamtmand i
Aarhus og, hvad der var forbundet dermed, tillige Amtmand over
Havreballegaards og Stjærnholm Amter. Han virkede i disse Stillinger,
indtil han efter eget Ønske fratraadte som Amtmand 1. April
1795 og som Stiftamtmand 22. Dec. 1802. Imidlertid havde han
kjøbt Herregaarden Hald, hvor han levede sine sidste Aar, og hvor
han døde 8. Febr. 1808. Alt tyder paa, at han har taget sit Fald
som Statsmand med megen Resignation, han røgtede sit jyske Embede
med stor Nidkjærhed og Dygtighed, samtidig med at det var
ham kjært i sin Fritid at gjenoptage sine tidligere Studier eller,
som han udtrykkede det, at gjenoprette gammelt Venskab med Muserne.
Da han var en flittig Brevskriver, førte han tillige en
stadig Brevvexling med forskjellige Mænd, og mange af hans Breve
fra disse Aar kaste et vigtigt Lys baade over hans Synsmaader og
over ham som Personlighed.

Der var noget helstøbt ved G., for saa vidt han hele Livet
igjennem holdt fast ved visse Grundanskuelser, der vare bestemmende
for hans Opfattelse i alle Retninger, i Statsstyreisen ikke
mindre end i det daglige Liv og i hans Domme om andre Mennesker.
En af hans Sønner har karakteriseret ham som «en Frembringning
af Tidsaanden fra 1660». Ganske sikkert var han langt
mere det 17. end det 18. Aarhundredes Mand. Det dobbelte
Udgangspunkt, hvorfra G. i Kraft heraf bedømte alt, var hans
religiøse Orthodoxi, der var uddybet til et inderligt Trosliv, og
dernæst en stor Ærefrygt for Enevælden, skærpet ved personlig
Hengivenhed for Dronning Juliane Marie og Arveprins Frederik. Hans
Royalisme kunde antage et i vore Øjne smagløst Præg, naar han
f. Ex. den Gang, da Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke første
Gang ventede sin Nedkomst, skrev i Breve til Johan Bülow om «det
høje Foster» og «den høje Frugtsommelighed». Vi forbavses ogsaa
over den Styrke, med hvilken han i en Tilegnelse til Enkedronningen
udtalte sin ærbødige Beundring af hendes Storhed; men
der var kjendelig Alvor i hans royalistiske Følelse, som han
i bogstavelig Forstand tog med sig i Graven. Han paabød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free