Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstand, at han ikke skulde kunne se, at der trængtes
til Forbedringer paa flere Omraader, hans Reform af
det lærde Skolevæsen ved Forordningen af 11. Maj 1775
betegnede et afgjort Fremskridt, og han syslede med
Tanker om forskjellige Reformer i den nærmeste
Tid inden sit Fald. Men først og fremmest bør det
erindres, at i én, og det meget vigtig, Henseende
var hans Styrelse et stort Gode, nemlig ved den
varme danske, fædrelandssindede Aand, der besjælede
ham. Det er ikke for meget sagt, at det er ham, der
har gjort vor Kongefamilie dansk. Først fra hans Tid
kom siden Christian IV’s Dage vort Modersmaal paa sin
rette Plads ved Hove. Som han sikkert havde Del i,
at der blev gjort Ende paa, at Tysk var Kommandosprog
ved Hæren, saaledes indførte han Undervisning i det
danske Sprog i Skolerne, og han lod Mallings «Store og
gode Handlinger» tjene som Læsebog baade for at støtte
denne Undervisning og for at nære fædrelandssindede
Følelser. Det pegede i lignende Retning, naar
han fik rejst Mindestene over fortjente Mænd ved
Jægerspris, naar han vilde have Videnskabernes
Selskabs Ordbog helt affattet i «det kjære danske
Sprog», og naar han syslede med Tanken om at faa
oprettet en staaende national Hær. Endelig bragte
den samme Aand ham til at faa udstedt Forordningen
om Indfødsretten (15. Jan. 1776) som Værn imod
Oversvømmelser af fremmede i alskens Embeder. Her
havde han Retten paa sin Side i Modsætning til
Bernstorff, der som den fødte Udlænding ikke
havde Øje for, at der var Trang til en saadan Lov.
Til dette smukke og gode maa føjes, at han ikke blot
i sine private Forhold var en meget elskværdig Mand,
men at hans Fædrelandssind ogsaa fandt sit Udtryk i
en stor personlig Uegennyttighed, hvad Penge angik,
og i en uovertræffelig Pligtfølelse. Det gjør et saare
tiltalende Indtryk at se ham, efter at Forordningen
om Stavnsbaandets Ophævelse var givet, med den største
Loyalitet gaa ind paa dens Gjennemførelse. «Naar nu»,
skrev han i et Brev, «Stavnsbaandet er løsnet, og
Mennesket, der af Naturen er fri, er ved Lovgiverens
hellige Ord kaldet tilbage til en lovbestemt Frihed,
saa ve den, der nu vilde krænke eller underminere
den helligen forsikrede Rettighed, den, jeg nu anser
som et væsentligt Stykke af Landets Konstitution,
og derfor glæder mig over, at dette Stykke faar sin
gode og faste Indfletning i de øvrige Dele.» Da han
kort efter sit Fald 1784 skrev til en god Ven: «Staten
er det blivende; vi andre, hvem vi end ere, ere kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
