Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmed, Hans Thomesen, o. 1517-1602, Bibliothekar og Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slags Kammerskriver og blev 1544 indskreven ved Kjøbenhavns
Universitet. Nogle Aar senere (formodentlig 1547) fik han tillige
Kongens næppe ret store Bogsamling under sit Tilsyn. Han
besørgede Indkjøbene dertil og havde som hørende til det mere
underordnede Hofpersonale Kosten paa Slottet. 1554 tog han
Magistergraden i Kjøbenhavn. Det er ikke usandsynligt, at han
har tænkt paa at blive Præst; men Kongen, som synes at have haft
Godhed for ham, skaffede ham en Plads ved Universitetet, hvor
han o. 1557 blev pædagogisk Professor.
Da Frederik II var bleven Konge, mistede G. vel Kosten paa
Slottet, men saa længe han var Bibliothekar (til 1569) fik han doge
n aarlig Proviantlevering fra Slottet; tillige skaffede Kongen ham
et Kanonikat i Slesvigs Kapitel. 1562 blev han Professor i Dialektik;
men da han omtrent ved samme Tid blev Universitetets Kvæstor
eller Rentemester, saa synes han for en Del at have været fritaget
for at holde Forelæsninger. 1567 gik han over til Lærestolen i
Rhetorik, og derved blev han i sin følgende lange Levetid. 1569
mistede han sit Kanonikat i Slesvig, da Hertug Adolf gjorde
Fordring paa, at han skulde holde Forelæsninger ved det Pædagogium
i Byen Slesvig, som Hertugen vilde oprette, medens G. ikke vilde
opgive sin Plads i Kjøbenhavn. Det lykkedes ikke Kong Frederik II,
skjønt han endnu mange Aar efter gjorde Indsigelse imod, at G.
var fortrængt fra sit Kanonikat, at hævde hans Besiddelse deraf.
Da det mulig har været Lønnen for G.s Bibliothekarvirksomhed,
opgav han denne, efter at Kanonikatet var tabt. 1571 maatte han
fratræde Stillingen som Kvæstor, da Dr. Niels Hemmingsen gjorde
hans Fratrædelse til Betingelse for sin egen Overtagelse af
Rektorværdigheden ved Universitetet, hvilket noksom antyder, at hans
Regnskabsførelse ikke betragtedes som mønsterværdig. Selv beklædte
G. Rektoratet 1575-77 og 1588-89 og var 1584-93 Frue
Kirkes akademiske Værge. Men heller ikke i disse Stillinger kunde
han holde sine Regnskaber i den tilbørlige Orden, noget, der gav
Anledning til ikke ringe Ubehageligheder for ham. I sine senere
Aar var han i det hele trykket af Pengeforlegenhed, dertil kom
Alderdomssvaghed, der gjorde det mere og mere vanskeligt for
ham at fylde sin Plads. Universitetet havde ingen Midler til at
pensionere udtjente Lærere, og den gamle, svage Mand maatte
derfor blive staaende i Nummer, indtil han endelig i en Alder af
henved 85 Aar bortkaldtes ved Døden 29. Jan. 1602. Han var 2
Gange gift, sidste Gang (1577) med Elline, en Datter af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
