- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
310

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunner, 1152-1251, Biskop i Viborg - Gunner, -1249, Biskop i Ribe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1229). End videre havde G. Del i Valdemar II’s Helligbrødeforordning
for Fyn (1228) og fremfor alt i Kongens sidste store Lovarbejde:
rimeligvis har han nedskrevet Jyske Lovs Vedtægter og
udformet Forordet med dets Grundsætninger for Rigsforfatningen,
der vise den stærkeste Paavirkning af kanonisk Ret; selv
overværede han Lovens Kundgjørelse paa Danehoffet i Vordingborg
i Marts 1241. Endnu paa Bispemødet i Odense 1245 indfandt G.
sig og deltog i Bandlysningen over al Voldsfærd mod Kirken; nu
vare alle Forhold i Landet imidlertid blevne mørkere, han følte
Alderen tynge og søgte Ærkebispen om Afsked, men forgjæves.
Henved 100 Aar gammel døde den virksomme Biskop omsider paa
Asmild 25. Avg. 1251 og blev med stor Højtidelighed ført til Domkirken,
hvor han, iklædt baade Cistercienserkutte og Bispeskrud,
blev jordet foran Alteret i St. Kjelds Kapel. Snart efter
udarbejdedes der i Øm Kloster et lille Livsbillede af G., vor eneste
middelalderlige Levnedstegning af en ikke helgenkronet Mand.

Script, rer. Dan. V.
Viborgbispen Gunners Levned, overs. af H. Olrik, 1892.

Hans Olrik.


Gunner, –1249, Biskop i Ribe.
G. var velstuderet Magister og blev ved Tuves Død Biskop i Ribe (1230). Han udmærkede sig ved Iver for at hæve sit Domkapitel af den Armod, som Tuves
Udløsning efter Bornhøvedslaget havde voldet: før sin Tiltrædelse
skjænkede han det Gods i Folding, 1236 overlod han Kannikerne
Bøderne for Helligbrøde af deres undergivne, og 1245 tillagde han
Kapitlet et Aars Indtægt af hvert ledigt Sognekald. Bispens Halvdel
af Mønten i Ribe afstod G. Kongen imod Vederlag i Plovskatten,
og af Hertug Abel tilkjøbte han sig Privilegier for
biskoppeligt Gods i Sønderjylland. Ved Hovedbegivenheder som
Danehoffet i Vordingborg 1241 og Odensemødet 1245 se vi G
. tilstede. Som Munkeven lignede han sin berømte Navne i Viborg.

Paven gjorde ham derfor til særlig Værnsmand for alle
Cisterciensere i Danmark (1234). Da 2 Ribekanniker 1232 grundede det
første danske Franciskanerkloster, modtog G. de nye Munke med
Ære, og 1246 nedlagde han Bispestaven for selv at indtræde i
dette Kloster. Her døde han 21. Okt. 1249. Senere regnede man
med urette Løgum, der havde nydt godt af hans Gavmildhed, for
hans Gravsted.

Kinch, Ribe Bys Hist. I, 49 ff.

Hans Olrik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free