- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
315

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnerus, Johan Ernst, 1718-73, Biskop, Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har vel imidlertid Fattigdommen været ham en Hindring, da det
ellers er vanskeligt at forstaa, at han ikke tog Doktorgraden. 1747
optraadte han som Forfatter med 2 latinske Traktater, hvori han
vilde bevise, at de nyere Filosofers Lære om Friheden stemte overens
med Theologernes. Forelæsninger havde han hidtil ikke holdt,
men i Begyndelsen af 1748 blev J. E. Schubert, Præst i Stadthagen
og Privatdocent i Jena, kaldet til Professor i Helmstedt, og G.
paatog sig da at tilendebringe et af ham paabegyndt Kollegium. Efter
at have disputeret pro venia docendi begyndte han da at holde
Forelæsninger og synes her at være kommen paa sin rette Plads.
Han tog derhos fat paa det betydelige Arbejde over Natur- og
Folkeretten, som han tilendebragte i 4 Aar, i det han læste 8 Timer
ugentlig hvert Semester og saa ved Siden heraf i 8 Bind (1748-52)
udgav sit Arbejde som Fortolkning af Darjes’ Kompendium
(«Erklärung des Natur- und Volkerrechts nach den Grundsätzen des
Herrn Darjes»), fra hvilket han i enkelte Punkter afveg. Har han
nu ved dette Arbejde skaffet sig Venner og Beundrere inden den
akademiske Ungdom, saa fik han ogsaa føle, hvor farligt det var
at optræde mod en Størrelse som Darjes. Denne optraadte i et
Skrift mod G., efter at den 1. Del af hans Værk var udkommen,
og snart løftede flere sin Røst. G. blev ikke sine Modstandere
Svar skyldig, men synes ikke at have befæstet sit Ry ved denne
Strid, da de lærde Tidsskrifter, der med Velvilje havde omtalt hans
tidligere Arbejder, forbigik dette hans betydeligste Værk med
Tavshed. Om noget Avancement blev der ikke Tale for G. i Jena,
men hans Dygtighed maatte erkjendes, og han blev mod Slutningen
af sit Ophold her (1753) Adjunctus designatus ved det
filosofiske Fakultet og begyndte at foredrage «Mathematikken og alle
Filosofiens Dele». Ved denne Tid blev han ogsaa optagen i det
latinske Selskab, og dette var da alt, hvad han her opnaaede.
Noget egentlig nyt og stort kan G. ikke siges at have baaret frem
under sin ihærdige filosofiske Virksomhed i Tyskland, medens han
vel maa betragtes som en dygtig Bearbejder af de Ideer, som
bevægede Tiden inden det Leibnitz-Wolfske Systems Ramme. At
han befæstede sit Ry inden den Kreds, hvor han arbejdede og
stred, er rimeligt nok, om det end ikke er kommet saa vidt, som
man senere antog (Suhm, Saml. Skr. VII, 50). Til hans Fædreland
kan det næppe være naaet, da han ikke nævnes i «Kjøbenhavns
lærde Tidender» alle de Aar, han var i Tyskland.

G. var ikke længer ung, og hvor vel han end befandt sig ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free