Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnerus, Johan Ernst, 1718-73, Biskop, Naturforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det tyske Studenterliv, med hvis Duelvæsen og ubundne Levemaade
han ikke var ukjendt, maatte han dog nu tænke paa sin Fremtid.
Maaske har en saadan Tanke ligget i Tilegnelsen af hans store
Værk om Natur- og Folkeretten til Kong Frederik V. Muligens
har man ogsaa nu søgt at finde en Plads til ham i Danmark, og
da Herlufsholms Kald i Nov. 1754 blev ledigt, kaldedes han hertil,
hvorhos han fik Titel af Professor og blev Lector lingvæ Hebraicæ
ved Skolen 13. Dec. s. A. At han i Jena fik Tilbud om et
Professorat, som Brodersønnen N. D. G. fortæller, er lidet rimeligt,
medens det tør anses sikkert, at man der vilde have ham til
Rektor ved Latinskolen. Herlufsholms Kald har han næppe søgt, da
han ikke havde Attestats, og ingen Ansøgning fra ham er funden.
Ved Paasketid 1755 kom han til Kjøbenhavn, hvor han snart fik
Anledning til at optræde ved en af Professor Obelitz afholdt
Disputats og vakte Opsigt, men ikke ubetinget Anerkjendelse. 12. Juni
1755 blev han ordineret efter at være fritagen for Attestats. Til
Herlufsholm kom han imidlertid ikke, og som Præst kom han aldrig
til at virke. Der blev indledet Forhandlinger med Kommunitetsprovsten
N. Nannestad om at bytte Embede, og det lykkedes, saa
G. 10. Sept. 1755 kunde udnævnes til Kommunitetsprovst, hvorhos
han blev Biskoppens Vikar ved Universitetet. Han forlovede sig
med en Jomfru Hagen, Søster til Professorinde Kratzenstein, men
hævede snart Forbindelsen, gav sin forlovede Erstatning i Penge
og paadrog sig ubehagelig Omtale. Det anfægtede ham dog ikke,
og han begyndte strax en Forelæsningsvirksomhed, som vistnok paa
den Tid var enestaaende i Kjøbenhavn. Han læste over Theologi,
Logik, Metafysik, Natur- og Folkeret, – holdt 4 Kollegier om Dagen
foruden sine akademiske Forelæsninger. Det klinger næsten utroligt,
men hans Arbejdskraft maa have været lige saa stor som hans
polyhistoriske Viden. Ved Siden af denne betydelige akademiske
Gjerning gik ogsaa her en Forfattervirksomhed, der ikke ved sit
Omfang alene maatte vække den største Opmærksomhed, og fra nu af
have ogsaa de lærde Tidender nok at fortælle om ham. Endnu
før han havde tiltraadt sin Lærestol, udkom hans «Institutiones
theologiæ dogmaticæ», hvori han efter Wolfs Methode søger at forklare
de gamle Theologer, navnlig Baier, medens han dog ogsaa vil have
fremført originale Tanker, navnlig til Klargjørelse af den Helligaands
Vidnesbyrd og Maaden, hvorpaa det opkommer i Sjælen.
Maalet for Verdensstyrelsen sætter han ikke i Guds Forherligelse,
men i Menneskenes Lyksalighed, som han dog vil forlige med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
